369 / 374
8 6 2
Paris.
Fylde syntes at aftage, naar han var i godt Humeur,
hvisaarsag vi indbyrdes altid nøiedes med at spørge:
«Er Charles tyk eller tynd i Dag?»
Vi anede Intet godt.
Charles kastede sig paa en Stol og mumlede en
D el uforstaaelige Ord mellem Tænderne, blandt hvilke
vi skjelnede Udtryk som: «Slyngel — D u el — Vin-
cennes Skoven — Landløber — etc.»
«Maa je g saa faae at vide hvad der er hændet?»
spurgte J a cq u es, idet han hævede sin lille , buttede
Figur.
«Om en Maaned gifter h u n sig med . . . med . . .
giv mig et Glas Vin!»
«Med ham fra A sien?» bemærkede A lfred, der
neppe kunde bare sig for at lee.
«Ja, er det ikke som je g siger,» udbrød Jacques,
«Alt Ondt c e l a n o u s v i e n t d e l’A s i e ! » og han
syntes næsten at søge en Trøst i Sandheden af sine
Ord, for den bittre Skuffelse, han og hans Ven havde
lidt.