371 / 374
3 6 4
Paris.
enhver Spillebank og trods meget Andet maatte A f
skedsgildet arrangeres og det paa staaende Pod.
D et blev arrangeret, og m eget gem ytligt løb Alt
af oven i Kjøbet.
Alle de alvorlige Ø ieblikke, vi
havde havt i Forening — og vi havde havt saa-
danne — glem tes, og vi drak paa et snarligt og
glædeligt Gjensyn.
«Glem os nu ikke!» vare de sidste Ord, jeg
hørte, da jeg stod «med Stav i Haand», og je g gjen-
tog at jeg saa lidt vilde glemme Nogen, som jeg havde
i Sinde at «photograpbere» et Par Scener af vort
Liv, i hvilke Enhver af Kredsen vilde komme til at
figurere.
Saa trykkede vi hinandens Hænder, og Nord
banens Station forsvandt med et Par af de fortræffelige
Kammerater, der havde givet Møde.
A l f r e d havde lovet at holde mig nogenlunde
au f a i t med Vennernes Gjøren og L aden, og han
har holdt Ord.
E d m o n d har gjennemgaaet adskillige forunder
lige P haser, siden vi
saa.es.Han sank i nogen Tid
ned i den yderste Elendighed, kom atter lidt paa
B enene og forsvandt derpaa for de Andre.
D e for
hørte sig paa Caféen og fik det mysterieuse Svar at
han vist var gaaet i K loster, thi en Aften havde
Værten seet ham i en ivrig Samtale med en ældre
H erre, og han havde gjentagne Gange hørt Ordene
«K irkefadre» — «Jesu Fødsel» — «Daaben» o. s. v.,
og idet den Ubekjendte gi k, havde han sagt: «Jeg
skal sende Dem Bibelen i Morgen.»
Edmond havde
paa den anden Side seet ret munter ud bagefter og