3 6 0
Paris.
«Hun kunde ikke finde sig i min Methode; det
var til Skade for os B egge.»
«Og hvad vil Du nu gjøre?»
«Naar je g har røget min Pibe ud, vil jeg gaae
ind til P è r e L a t h u i l l e for at spise til Middag; je g
har aftalt at mødes med C h a r l e s . »
«Du bliver dog D ig selv lig. Har Charles i Sinde
at grundlægge et nyt Blad ? har han atter faaet fat
paa 5 0 ,0 0 0 Fi's., som han vil sætte overstyr?»
«Endnu ikke; men han. faaer dem maaskee, og
saa skal jeg skrive Theaterrevuen i hans nye Organ.»
«Og naturligvis bebreide alle Directeurerne at
de ikke opføre alle de fortræffelige Arbeider, som en
vis Jacques længst har indleveret.»
«Det er ikke umuligt.»
D a Alfred og je g ikke havde noget væsentligt a^
forsømme, og som andre D ødelige ogsaa skulde spise
til Middag, besluttede vi os til at gaae med til A v e n u e
de C l i c h y , hvor den gamle og navnkundige Restau
rateur P è r e L a t h u i l l e , Barricadekæmperen og den
evig unge og muntre Mand, præsiderede. Hans Restau
ration havde faaet et stort Navn; det var en Festdag
for Grisetterne, naar de kunde valfarte til Fatter
Lathuille og dampe deres Cigaretter i den lille Have
ovenpaa den udmærkede Diner. Alfred de Musset og
mange andre Berømtheder kom i sin Tid m eget der*).
Charles var endnu ikke kommen, og Jacques be
nyttede Ledigheden til paa sin rolige Maade at sætte
*) P e r e L a t h u i l l e er nu død, og de fleste Pariser- Blade
helligede ham en længere Biographi.