E n Sammensværgelse.
3 6 1
os ind i Situationen. Han havde en kvindelig Slægt
n in g, der nylig var kommen i Besiddelse af en
5 0 ,0 0 0 Frs. Renter.
«5 0 ,0 0 0 Dyder om Aaret» ud
trykte Jacques sig. Selv kunde han ikke fange denne
Guldfugl — det indsaae han, — men havde derfor
bestem t hende til sin Yen Charles. Denne var villigt
gaaet ind paa Planen; et nyt Ugeskrift kunde komme
paa Benene, og Jacques havde da sit sikkre og gode
Udkomme som «Overneger».
Den unge Dame blev jevnlig budt hjem til
Jacques, hvor Charles opkastede sine Batterier, og
Lykken syntes at smile til de to Vaabenbrødre; men
desværre var noget pludselig traadt forstyrrende mellem
dem og deres Planer.
Dette «Noget» var en ung
Naturforsker, nylig hjemkommen fra Orienten, hvor
han blandt andet havde helliget sig til at studere
Guldmageriet.
Han var en Bekjendt af begge Ven
nerne , havde hilst paa dem efter sin Hjemkomst og
var flere Gange stødt sammen med Guldfuglen. Han
havde aabenbart faaet et mere praktisk Blik paa
hvorledes man bedst gjør Guld, var hurtig rykket i
Marken og havde allerede tildels demonteret Charles’s
Batterier.
Saaledes stode Sagerne.
D e to Venner skulde
mødes for yderligere at fatte en Beslutning.
Chaides udeblev imidlertid, og vi satte os til
bords. Maaltidet smagte Jacques, og han var begyndt
at blive ualmindelig oprømt, da Døren gik op , og
Charles traadte i nd , endnu tykkere end sædvanlig.
Han havde nemlig den Egenskab lige som at kunne
svulme op i vrede Ø ieblikke, medens hans naturlige