372 / 374
E t sidste Farvel.
3 6 5
havde ganske vist drukket sig et extra Glas netop den
Aften; men da han (Værten) ikke havde seet ham siden,
havde han dog fattet Mistanke om at der var noget
galt fat. Alfred satte sig i Bevægelse, og han havde snart
opdaget at den Ubekjendte var vor Ven Boghandleren,
og at Edmond havde sluttet en Contract med ham om at
levere en Art Bibelhistorie. C h a r i v a r i s Leverandeur
havde derpaa trukket sig tilbage i sin Hule, for at
arbeid e, thi han fik ingen P en g e , uden han hver
Lørdag Aften afleverede sine bestemte beskrevne Ark.
D a dette Arbeide var til E n d e, saae det igjen galt
ud, indtil — o Under! — han omsider fik sin Ynd-
lingsidee realiseret.
Han blev r e d a c t e u r en c h e f
for et Blad.
Til Held for ham traf han en Mand,
der vel ikke eiede en Sous mere end han selv, men
som var i Besiddelse af den sjeldne Gave at han
kunde skaffe sig Credit.
Paa disse kostbare Evner
grundlagde han en Boghandel, et Ivonstblad og et
almenbelærende Ugeblad *), og Edmond blev Redacteur
af sidstnævnte.
Alt gaaer nu godt.
«Negrene» be
tales med Middagsgilder —- som Grundlæggeren faaer
paa Credit — og saa med en liberal Tilladelse til at
faae deres Navne trykte under Artiklerne. Organet
maa fremfor Alt ikke være morsomt, siger Edmond,
det er et dydigt B lad, beregnet paa Folk i Provind-
serne.
«Edmond begynder allerede at have nogen
materiel Fordel af Foretagendet,»
skriver Alfred.
*) Visse Hensyn forbyde os at nævne Navnet paa dette
fremblomstrende Organ, der allerede bar vidst af for
skaffe sig en stor Udbredelse.
F . A.