183 / 245
179
sige, at Thorvaldsen var en Hedning af en egen Art med
Guddomsstempel paa sin Pande. Der er endnu meget Heden
skab i os alle.
»En Konge var du under Alberts Navn,
skønt uden Sværd og perlestukket Trone,
dit Scepter vakte Fryd og virked Gavn,
mens barnemild du leged med din Krone.
Men Konge var du paa din Blomsterø,
som faa kun fødes, og som færre dø.«
Ingen Konge har mere end Thorvaldsen alvorlig arbejdet
paa at vise, at det kongelige er altid det gode. Han skal
derfor have et kongeligt Hvilested i det Olymp, han selv har
rejst iblandt os.
Her er dvælet saa længe ved dette Eftermæle og ved
Forholdet mellem Thorvaldsen og Grundtvig, fordi det er
betegnende for Grundtvigs Forhold til Kunsten og Kunst
nernes Forhold til ham. Som Thorvaldsen under deres fælles
Sommerophold paa Nysø skal have følt sig stærkt tilirukken af
Grundtvig, ser vi mange af Kunstnerne af Thorvaldsens Skole
paa en eller anden Maade knyttede til ham: Bissen og Jerichau,
Marstrand og Skovgaard, Rump og Kyhn, Lundbye og Læssøe,
Brødrene Dalgas o. fl. Og det er let forstaaeligt, at hans
digteriske og storslaaede Personlighed kunde øve sin Tiltræk
ning paa dem, og at hans Kristendomsopfattelse, der har
Plads for alt menneskeligt — ogsaa for Kunsten —, kunde
tiltale dem.
Grundtvig har, da det store Mindedigt over Thorvaldsen
flere Aar efter blev trykt, anmærket, at det er skrevet »i en
meget syg Tilstand«. Sygdommen var begyndt med Faare-
syge, der gjorde, at han maatte afbryde den Række histo
riske Foredrag om Reformationen, han havde begyndt paa
for Dronningen og hendes Kreds. Hun tog det ikke alvor
ligere fra Begyndelsen af, end at hun skæmtende skrev, at
Faaresyge dog virkelig var en upassende Sygdom for ham,
og hun var saa vis paa, at det snart vilde gaa over, saa
hun fik et paatænkt Besøg af Kongen i hendes Skole opsat,
til Direktøren (Grundtvig) selv kunde være til Stede. Men
under Grundtvigs Skrøbelighed udviklede sig hos ham en
saadan Angest og Tvivl om hans Sjæls Frelse, som han ikke
havde kendt siden 1810. Han skal endog undertiden have
kaldt sig selv et »Djævelens Barn«.
12*