178 / 245
Aar, vilde jeg lade mig bære bort fra et Land, hvor enten
Tysken eller Russen herskede.
Mærkeligt nok skulde Grundtvig Aaret efter komme til
at skrive et meget smukt Mindedigt over den unge Prinsesse,
der døde, inden hun kom til Danmark, hvortil hun skal
have glædet sig.
I Begyndelsen af September kom Grundtvig hjem, og et
Par Dage efter modtog han fra Dronningen følgende Brev:
»Jeg har erfaret, at De er hjemkommen, og at det i Dag
netop er Deres Fødselsdag; det er mig derfor umuligt at
lade alt dette forbigaa uden paa det hjerteligste at ønske
Dem Guds Velsignelse til begge Dele. De har inderlig frydet
mit H jerte med alt, hvad De i Deres sidste Brev siger mig
om Rejsens gavnlige Indflydelse paa Dem og Deres Søn, og
dette forøger end mere min Tak til Vorherre at have valgt
mig til Redskab til at berede Dem denne Glæde. — Maatte
De nu forynget i enhver Henseende i Dag begynde en lang
Række af virksomme Aar til vort Danmarks Foryngelse eg
mere aandelige Liv! Maatte Deres Søn træde i Deres Fod
spor i alt, som hedder Ild og Kærlighed, og denne Kærlighed
hos Fader som hos Søn vorde Sejrherre over alt andet. —
Jeg længes ubeskrivelig efter at se og tale med Dem og
indbyder Dem til at spise hos mig paa »Sorgenfri« Man
dag den 11. September Kokken 4.«
Af saadanne Indbydelser til Middag og Aften modtog
han mange, ligesom ogsaa Dronningen jævnlig sendte Teater
billetter til ham og hans Familie, endog en Gang i 1844 til
den italienske Opera, som hun meget bad ham om at be
søge. Grundtvig gik imidlertid saa godt som aldrig i Teatret.
Endvidere var Dronningen hans stadige Tilhørerinde i
Vartov Kirke, en Omstændighed, som sagtens bevirkede, at
Biskop Mynster fandt sig i den »Uorden«, at Menigheden i
Vartov sang af Grundtvigs »Festsalmer« i Stedet for af den
avtoriserede (elendige) evangelisk-kristelige Salmebog.
Ogsaa K o n g e n satte Pris paa Grundtvig og ønskede
undertiden at høre hans Opfattelse af foreliggende Spørgs-
maal. Da til Eks. i 1844 Spørgsmaalet var brændende, om
vi skulde have en helt ny Salmebog eller — hvad Mynster
ønskede — nøjes med et lille Tillæg, ønskede Kongen at
høre Grundtvigs Mening, hvad man ser af et Brev fra Dron
ningen til Grundtvig, dateret den 17. Juni 1844: »Vil De le
ad min Hønsehukommelse, naar jeg beder Dem om en skrift
174