Previous Page  178 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 178 / 245 Next Page
Page Background

Aar, vilde jeg lade mig bære bort fra et Land, hvor enten

Tysken eller Russen herskede.

Mærkeligt nok skulde Grundtvig Aaret efter komme til

at skrive et meget smukt Mindedigt over den unge Prinsesse,

der døde, inden hun kom til Danmark, hvortil hun skal

have glædet sig.

I Begyndelsen af September kom Grundtvig hjem, og et

Par Dage efter modtog han fra Dronningen følgende Brev:

»Jeg har erfaret, at De er hjemkommen, og at det i Dag

netop er Deres Fødselsdag; det er mig derfor umuligt at

lade alt dette forbigaa uden paa det hjerteligste at ønske

Dem Guds Velsignelse til begge Dele. De har inderlig frydet

mit H jerte med alt, hvad De i Deres sidste Brev siger mig

om Rejsens gavnlige Indflydelse paa Dem og Deres Søn, og

dette forøger end mere min Tak til Vorherre at have valgt

mig til Redskab til at berede Dem denne Glæde. — Maatte

De nu forynget i enhver Henseende i Dag begynde en lang

Række af virksomme Aar til vort Danmarks Foryngelse eg

mere aandelige Liv! Maatte Deres Søn træde i Deres Fod­

spor i alt, som hedder Ild og Kærlighed, og denne Kærlighed

hos Fader som hos Søn vorde Sejrherre over alt andet. —

Jeg længes ubeskrivelig efter at se og tale med Dem og

indbyder Dem til at spise hos mig paa »Sorgenfri« Man­

dag den 11. September Kokken 4.«

Af saadanne Indbydelser til Middag og Aften modtog

han mange, ligesom ogsaa Dronningen jævnlig sendte Teater­

billetter til ham og hans Familie, endog en Gang i 1844 til

den italienske Opera, som hun meget bad ham om at be­

søge. Grundtvig gik imidlertid saa godt som aldrig i Teatret.

Endvidere var Dronningen hans stadige Tilhørerinde i

Vartov Kirke, en Omstændighed, som sagtens bevirkede, at

Biskop Mynster fandt sig i den »Uorden«, at Menigheden i

Vartov sang af Grundtvigs »Festsalmer« i Stedet for af den

avtoriserede (elendige) evangelisk-kristelige Salmebog.

Ogsaa K o n g e n satte Pris paa Grundtvig og ønskede

undertiden at høre hans Opfattelse af foreliggende Spørgs-

maal. Da til Eks. i 1844 Spørgsmaalet var brændende, om

vi skulde have en helt ny Salmebog eller — hvad Mynster

ønskede — nøjes med et lille Tillæg, ønskede Kongen at

høre Grundtvigs Mening, hvad man ser af et Brev fra Dron­

ningen til Grundtvig, dateret den 17. Juni 1844: »Vil De le

ad min Hønsehukommelse, naar jeg beder Dem om en skrift­

174