174 / 245
170
kærlige Konges Godhed for mig er jeg nu i Stand til at op
fylde det. Der vil desuden aabnes Dem en Kredit i England,
hvorom jeg nærmere skal underrette Dem, saa at De paa
ingen Maade skal komme til at være i nogen Forlegenhed.
— Men nu Spørgsmaalet, om De ogsaa har Lyst til at rejse?
I Grunden tvivler jeg ingenlunde derom og vil blot bede Gud,
at denne Rejse maa blive Dem til Glæde og os til Gavn.«
Fire Dage efter sendte Dronningen i sin Ivrighed et
andet Brev: »Frygter De ikke for at se vor grønne Vinter,
da vilde jeg foreslaa Dem at komme herud i Morgen Mid
dag Kl. 3 og efter Maaltidet og Besigtigelsen af de grønne
Træer at glæde os med et historisk Foredrag. Jeg længes
efter at høre om Deres nærmere Bestemmelse angaaende Af
rejsen til England.«
Grundtvig skrev samme Dag til Dronningen, at han ikke
mente at kunne rejse før Pinse, men vilde dog se at komme
af Sted i Juni, da han ellers ikke kunde vente at finde dem
hjemme, han søgte, i London og Oxford. Han ønsker, at
Rejsen maa blive frugtbarere end de forrige, saa Dronningen
kunde have den Glæde at se, at hun virkelig gjorde en god
Gerning ved at skænke ham en saa stor og uventet Glæde.
Grundtvig tog naturligvis med Glæde og Tak mod Til
budet om Rejseunderstøttelse til England, ikke mindst fordi
den var saa rigelig, at han kunde tage med sig sin 19aarige
Søn Svend, der alt den Gang paa det ivrigste studerede en
gelske og skotske Folkeviser. Han havde endvidere, som
det ses af Breve til Busck og Ingemann, Forventninger om
frugtbare Forhandlinger med engelske Præster og Teologer
og om mulig at kunne udrette noget for »den historiske Op
lysning og den folkelige Dannelse«.
Han kom til London den 12. Juni 1843 og fik en lille,
hyggelig Bolig ved Siden af Præsten Wade, hvem han kendte
fra Danmark, og til hvem han havde skrevet sit lille Skrift:
» V e n n e b r e v t i l e n e n g e l s k P r æ s t « (1839). Vi er
i Stand til nogenlunde at følge ham Skridt for Skridt ved
Hjælp af en Række Breve, han skrev hjem til Dronningen,
og som er trykte i L. Schrøders m. fl.’s Tidsskrift »Danske
ren« (V, S. 195 flg.).
Han skildrer først et Møde i Overhuset, hvor man for
handlede om den kirkelige Gæring i Skotland. 600 skotske
Præster med de dygtigste i Spidsen havde erklæret, at de
vilde træde ud af Statskirken, hvis ikke h v e r enkelt Menig