171 / 245
167
Det er en Nød at gøre Vers,
end sige at regere,
hvor Stympere paa langs og tværs
vil alting kritisere.«
I det hele skrev Grundtvig 1840 en Mængde Lejlig
hedsdigte, hvoraf det mest bekendte dog nok er hans » F u g l e-
v i s e « : »Velkommen i den grønne Lund«.
Kongen og Dronningen var om Sommeren paa en Hyl-
dingsrejse omkring i Landet, og i Oktober vendte de tilbage
til Hovedstaden. Her havde J. C. Lindberg, der da ligesom
Grundtvig var en ivrig Forsvarer af Enevælden, forberedt
nogle Demonstrationer, der maaske mest var rettede mod
det national-liberale Parti, og Kongeparret havde faaet Un
derretning om, at der var forfattet en Sang med skarpe Ud
fald moddette. Dronningen var ilde berørt af, at »en Vel
komstsang
til den kærligste og fredeligste Landets Fader
skulde kunne ægge til Kamp«. Hun besværger derforGrundt
vig, at han skal benytte al sin Indflydelse hos Lindberg, for
at denne Sang maa bortfalde. — Grundtvig skrev imidlertid
selv en Sang, der i den Retning ikke var helt uskyldig, idet
der siges:
»Thi bærer Blus paa Alfarvej
vi højt for Landets Fader
og beder: Konge! regn det ej,
om Drenge peb paa Gader!
Fra Arilds Tid var Dansken tro
og skønned paa det milde;
har nogen Lyst til Lands-Uro,
da gid det gaa ham ilde!«
Paa den jydske Rejse havde Dronningen fattet og ned
skrevet en Plan til en Skole, hun vilde oprette nærmest for
de Børn, som havde gaaet i det af hende oprettede Asyl for
Smaabørn. Det gjorde hende ondt, at disse Børn, naar de
naaede til den skolepligtige Alder, skulde udleveres til den
efter hendes Opfattelse paa den Tid aandløse og barbariske
københavnske Almueskole; og tillige ønskede hun, at de
grundtvigske Skoletanker gennem en saadan Skole kunde
blive virkelig prøvede, og hvis de bestod Prøven, Skolen da
kunde blive, som hun udtrykker det, »en Normalskole for
tilkommende Almueskoler«.
Hendes gode Ven og Raadgiver i Skolesager P. Rørdam
var den Gang bleven Sognepræst i Mern ved Præstø, og