168 / 245
164
bindelse med hendes historiske Sans bragte hende til at
bede ham holde en Række historiske Foredrag for hende og
en af hende indbudt Kreds af fornemme Kvinder. Han gav
dem saa i Tiden fra 1. Marts til 10. Maj en aandfuld Over
sigt over Nordens Historie, der var Prinsessen til stor Glæde.
Dette ser man af et Brev, hun sendte Grundtvig to Dage
efter, at han havde sluttet Foredragene: »Tillad mig end en
Gang og det skriftligt at bringe Dem mit H jertes Tak for al
den Ulejlighed, De har haft for min og de øvrige Tilhører
inders Skyld. Disse behagelige Timer vil leve i uudsletteligt
Minde for os, og de har tillige vakt Ønsket om, til næste
Vinter atter at glædes ved et lignende Opvækkelsesmiddel og
da at dele det med et større Avditorium. Jeg tror i Sand
hed, at en slig Anledning til en aandrig Samtale meget vil
kunne hæve, udvikle og udvide den kvindelige Synskreds.
Maatte det lykkes Dem at vække en stærk Begejstring hos
de danske Kvinder! Det give Gud! Guds Fred.«
Grundtvig selv var vel ikke nær saa højt oppe i Anled
ning af disse Foredrag som Prinsessen, men dog glad ved
dem. Han skrev den 10. Marts til sin Ven Gunni Busck
derom, at det aabenbart var Vorherre, der havde skudt Prin
sessen i Sinde at høre Fædrelandshistorie af ham, et Ind
fald, som Hofverdenen fandt snurrigt. »Det er i det hele«,
skrev han, »et mærkeligt Avditorium; thi foruden Prinsessen
og hendes Hofdamer (som kun er med for et Syns Skyld)
er det en e n g e l s k , en f r a n s k og en t y s k Dame, som
kun meget maadeligt forstaar Dansk; men det, mener jeg, pri
ser netop Vorherre sin Kunst for, at han gør som ingenting,
hvad kloge Folk vilde forsværge Muligheden af, og da Prin
sessen tager levende Del i det og spørger godt, er jeg meget
vel tilfreds med disse S a m t a l e r , som spaar, hvad jeg længe
har drømt om.« 2—3 Uger efter skrev han til Busck: »Med
de h i s t o r i s k e S a m t a l e r gaar det vel ikke slet saa glæ
deligt som den første Aften, men dog meget bedre og livligere
end nogen Forelæsning, eller end man havde mindste Grund
til at vente; de tyske Damer lærer sig smukt til at forstaa
Dansk og taaler godt, at jeg foretrækker Danmark, da jeg
ikke stræber at oppuste det.«
Den Fortsættelse af disse Foredrag, Prinsessen havde
ønsket næste Aar, blev der ikke noget af. Hun fik saa meget
at tænke paa, da hun inden Aarets Udgang blev Dronning.
Derimod holdt Grundtvig i Tiden fra 9. November 1842 til