163 / 245
159
Hvad han ogsaa ankede over, var, at Mynster havde opgivet
den spørgende Form ved Daaben (Forsager du? Tror du?)
Kirken bør trøstig spørge Barnets Repræsentant: Tror du?
Og hans Svar gælder, som om Barnet selv svarede det. Den
maa paalægge den indtrædende, som den vil modtage, straks
at erklære: »Kirkens Tro er min.«
De samme Indvendinger, som Engelbreth i Breve til
Mynster fremsatte lige saa elskværdigt som bestemt, vil man
med mange andre finde skarpt udtrykte i Grundtvigs »Fri
sprog«. — Mynster besvarede Indvendingerne i et lille dygtigt
Skrift: »Oplysninger angaaende Udkastet til en Alterbog og
et Kirkeritual for Danmark«. Heri anslog han dog over for
Grundtvig en Tone, som han selv fandt det fornødent at gøre
en Slags Undskyldning for. (»I nærværende Skrift har jeg des
værre maattet bruge en Tone, som ellers ikke er sædvanlig
i mine Skrifter; dog haaber jeg, at man vil ogsaa her finde,
at jeg ikke er gaaet udenfor, hvad der hørte til Sagen«).
Men var Mynsters Tone i »Oplysninger« selv i hans
egne Øjne mindre tiltalende, saa tillod han sig ved Lande
modet 1840, formodentlig i Harme over, at hans Alterbogs-
Forslag var blevet henlagt, et Angreb paa Grundtvig, som
vist ikke ret mange vil betænke sig paa at kalde usømmeligt;
han angreb ham nemlig i en Bøn før Prædikenen saaledes:
»Thi du ser, Vorherres Jesu Kristi Fader, at hans Kirke om-
tumles som af Bølger i denne Himmelegn; du ser, hvor
stormfulde Tiderne er, da oprørske, af en falsk Iver opflam
mede Mennesker styrter ind, for at de Baand kan brydes,
hvorved du af din Miskundhed har forbundet de kristne
Samfund her til Lands med dig og med ham, som du ud
sendte, Jesus Kristus, og forenet Naboer til indbyrdes Kær
ligheds Bevisning, for at Folk, som enten har bortkastet al
Ærbødighed for Religionen, eller som efter deres egen Be
gæring tager sig Lærere i Hobetal, eftersom Ørerne klør paa
dem, kan vanke frit omkring, for at Børnene kan fries fra
Undervisningens gavnlige Aag og ryggesløse Forældre have
det i deres Magt at overgive deres Børn til Tøjlesløshed og
Uvidenhed.«