158
1834 paalagt Gejstligheden at indkomme med Forslag om
mulige Forandringer i Ritual og Alterbog, og disse blev 1837
overgivne til Biskop Mynster med det Paalæg at han skulde
udarbejde et Forslag, der saa siden skulde prøves af en der
til udnævnt Kommission.
Mynster arbejdede med Flid og Lyst paa denne Sag, og
i Begyndelsen af 1839 var han færdig, saa hans Arbejde
kunde trykkes i 300 Eksemplarer og omdeles til de teologiske
Professorer, Biskopperne og andre ansete Mænd, mellem
hvilke Grundtvig ikke var. »Dette«, skriver Grundtvig i
»Kirkespejlet«, »faldt mig mistænkeligt, og da derfor Stemann
formanede mig til smukt at holde Fred, forsikrede jeg ham
om min Beredvillighed dertil, men gjorde ham opmærksom
paa, at den nye Alterbog ventelig vilde yppe en Kiv, der
gjorde Freden umulig. Excellencen betroede mig imidlertid,
at han saa helst, at alt blev ved det gamle, og at, naar jeg
fik Bogen, kunde jeg jo skrive imod den saa skarpt som jeg
vilde, og da jeg bemærkede, at hvor det hos Mynster gik i
Vennevold, var jeg nok vis paa at staa udenfor, bemærkede
den gamle, at han turde vædde med mig om, at Biskoppen
sendte ogsaa mig Bogen.«
Grundtvig fik den da ogsaa og skrev imod den i sit
Skrift: » F r i s p r o g m o d Hs . H. B i s k o p M y n s t e r s
F o r s l a g t i l e n n y f o r o r d n e t A l t e r b o g . I dette
Skrift gør Grundtvig gældende, at naar man blot vilde løse
Sognebaandet, saa behøvedes der ingen ny Liturgi, saa kunde
man give Præsterne dogmatisk og liturgisk Frihed; men vilde
man ikke dette, saa maatte man helst blive ved det gamle
Ritual, især da der ved det nye fandtes store Mangler.
Grundtvig var ikke ene om at paapege disse. Endog en
Mand, der i mange Henseender stod Mynster nær, Sognepræst
Dr. W. F. Engelbreth i Lyderslev, fandt f. Eks. Læren om
Arvesynden tilsløret ved en Sætning som denne: »Naar
Barnet e f t e r * ) d e t s n a t u r l i g e F ø d s e l er Synden og
Døden undergivet som alle andre« — i Stedet for det gamle
efter Salme 51: »undfanget i Synd og født i Skyld«. Og
Engelbreth ankede ligeledes over, at ved Nadveren Ordet
» s a n d e« (»Jesu s a n d e Legeme«) var udeladt, da mange
deri vilde se en Opgivelse af den lutherske Nadverlære.
*) Mynster har dog ved dette Ord tænkt paa »ifølge« og ikke
»siden« dets naturlige Fødsel.