Previous Page  162 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 162 / 245 Next Page
Page Background

158

1834 paalagt Gejstligheden at indkomme med Forslag om

mulige Forandringer i Ritual og Alterbog, og disse blev 1837

overgivne til Biskop Mynster med det Paalæg at han skulde

udarbejde et Forslag, der saa siden skulde prøves af en der­

til udnævnt Kommission.

Mynster arbejdede med Flid og Lyst paa denne Sag, og

i Begyndelsen af 1839 var han færdig, saa hans Arbejde

kunde trykkes i 300 Eksemplarer og omdeles til de teologiske

Professorer, Biskopperne og andre ansete Mænd, mellem

hvilke Grundtvig ikke var. »Dette«, skriver Grundtvig i

»Kirkespejlet«, »faldt mig mistænkeligt, og da derfor Stemann

formanede mig til smukt at holde Fred, forsikrede jeg ham

om min Beredvillighed dertil, men gjorde ham opmærksom

paa, at den nye Alterbog ventelig vilde yppe en Kiv, der

gjorde Freden umulig. Excellencen betroede mig imidlertid,

at han saa helst, at alt blev ved det gamle, og at, naar jeg

fik Bogen, kunde jeg jo skrive imod den saa skarpt som jeg

vilde, og da jeg bemærkede, at hvor det hos Mynster gik i

Vennevold, var jeg nok vis paa at staa udenfor, bemærkede

den gamle, at han turde vædde med mig om, at Biskoppen

sendte ogsaa mig Bogen.«

Grundtvig fik den da ogsaa og skrev imod den i sit

Skrift: » F r i s p r o g m o d Hs . H. B i s k o p M y n s t e r s

F o r s l a g t i l e n n y f o r o r d n e t A l t e r b o g . I dette

Skrift gør Grundtvig gældende, at naar man blot vilde løse

Sognebaandet, saa behøvedes der ingen ny Liturgi, saa kunde

man give Præsterne dogmatisk og liturgisk Frihed; men vilde

man ikke dette, saa maatte man helst blive ved det gamle

Ritual, især da der ved det nye fandtes store Mangler.

Grundtvig var ikke ene om at paapege disse. Endog en

Mand, der i mange Henseender stod Mynster nær, Sognepræst

Dr. W. F. Engelbreth i Lyderslev, fandt f. Eks. Læren om

Arvesynden tilsløret ved en Sætning som denne: »Naar

Barnet e f t e r * ) d e t s n a t u r l i g e F ø d s e l er Synden og

Døden undergivet som alle andre« — i Stedet for det gamle

efter Salme 51: »undfanget i Synd og født i Skyld«. Og

Engelbreth ankede ligeledes over, at ved Nadveren Ordet

» s a n d e« (»Jesu s a n d e Legeme«) var udeladt, da mange

deri vilde se en Opgivelse af den lutherske Nadverlære.

*) Mynster har dog ved dette Ord tænkt paa »ifølge« og ikke

»siden« dets naturlige Fødsel.