161 / 245
157
nogen Haab!« svarede Grundtvig: »Ja, saa søger jeg det
heller ikke, Deres Majestæt, thi jeg er for gammel til at
blive holdt for Nar i Kancelliet«. Hertil svarede Kongen
venligt: »De kan jo give mig Deres Ansøgning«. Det gjorde
Grundtvig, og den
28
. Maj blev han udnævnt og den
9
. Juni
indsat i det Embede, hvor han blev til sin Død.
Forholdet mellem Grundtvig og Mynster fik endnu et
Grundstød i Aarene
1839— 1840
i Anledning af et Forslag,
Mynster havde udarbejdet til en ny A l t e r b o g .
Lige siden Bastholms Tid havde der været Tale om et
nyt Kirkeritual, og navnlig følte de rationalistiske Præster
sig besværede af det gamle, især dets tydelige Ord om Arve
synden og Jesu Fyldestgørelse samt naturligvis Forsagelsens
Ord i Daabspagten.
De lempede derfor tit Ordene efter deres Opfattelse, ude
lod og føjede til, hvad der forekom dem passende. Dette
førte til forskellige Angreb paa Præster i deres Embedsger
ning, og da P. C. Stemann, en Lovens Mand lige til Finger
spidserne, var bleven Kancellipræsident, udgik der
12
. Avgust
1829
en Kancelliskrivelse, der paalagde Præsterne ved alle
kirkelige Handlinger, særlig ved Daaben »nøje at følge de
foreskrevne Formularer«. Dette ænsede den gamle Stifts
provst Clausen og hans Svigersøn P. C. Stenersen Gad saa
lidt, at den første i Stedet for Forsagelse af Djævelen, alt
hans Væsen og alle hans Gerninger spurgte: »Forsager du
Synden og alt ondt, som er Gud mishageligt?« ligesom han
af Trosbekendelsen udelod Leddet: »nedfaren til Helvede«;
den anden sagde ved Nadveren ikke: »Jesus Kristus, som nu
har bespist Eder med sit hellige Legeme og skænket eder sit
dyrebare Blod, hvormed han paa Korset har gjort Fyldest
for alle eders Synder . . . . « , men: »Jesus Kristus, til hvis
Ihukommels I helligholder denne Handling . . . . « Over
begge disse Præster blev der ført Klage, og Gad fik
5
. Juli
1831
en skarp Irettesættelse af Biskop P. E. Müller, mens
Stiftsprovsten 22. April
1834
fik et bestemt Paalæg om at
holde sig Ritualet efterrettelig.
Ved saadanne Tilfælde var det gamle Ritualspørgsmaal
blevet endnu mere brændende, og allerede i November
1832
havde næsten hele Københavns Præsteskab henvendt sig til
Kongen om Revision af Ritualet. Det blev derfor 22. April