NFSGrundtvig

152

fik dog Grundtvig det bestemte Indtryk, at den »stod i Fare

for at komme paa vilde Veje«, og han mente derfor, at han

maatte fortsætte. Der var mødt saa mange, at Stuen ikke

kunde rumme dem, hvorfor han lejede et Kornloft af Gros

serer Jakob Holm og lod det forsyne med Bænke og Prædike

stol. Her vilde han saa for Fremtiden tale.

Politimesteren sendte imidlertid Bud til ham og de tid

ligere Ledere og hævdede over for dem, at Forsamlingerne

var ulovlige. Hertil svarede Grundtvig, at det ikke vedkom

Politiet, hvad han brugte sine Værelser til, før det viste sig,

at det var til noget ulovligt, og at han som Præst var ind

viet til at tale Guds Ord »hemmelig og aabenbar«. Denne

Bevisførelse kunde Politimesteren ikke gaa ind paa, men fik

Grundtvig til at gaa til Biskoppen for om muligt at komme

til Rette med ham.

Biskoppen P. E. M ü l l e r var ganske venlig sindet mod

Grundtvig. Han havde i sin Tid med Ros anmeldt Grundt

vigs Afhandling om »Religion og Liturgi«, og han havde givet

ham Egregie for hans Dimisprædiken; det, der imidlertid

nærmest knyttede dem sammen, var begges Kærlighed til Old

tidens Historie. Men i Sagen om de gudelige Forsamlinger

var den ellers saa milde og elskværdige Biskop ikke nem at

komme til Rette med; han elskede Fred, og Forsamlingerne

voldte Ufred. Samtalen med dem varede over en Time, men

endte med, at Biskoppen lovede at se, hvad han kunde gøre

for at faa Sagen ordnet paa bedste Maade. Han forhandlede

saa med Kancelliet, og Enden blev, at Grundtvig fik Tilladelse

til »indtil videre at holde dansk Aftensang i Frederiks tyske

Kirke, dog saaledes, at Ritualet følges, at den avtoriserede

Salmebog bliver brugt, og at alle andre Love med Hensyn

til den offentlige Gudstjeneste vorde efterlevede». — Besked

herom fik Grundtvig den 2. Marts, og Politimesteren stand

sede Adresseavisen, for at Grundtvigs Navn kunde komme

mellem Prædikanterne den

. Marts, hvorved de af Avtori-

teterne saa ildesete Forsamlinger paa Jak. Holms Kornloft

blev undgaaede.

Hermed begynder saa det tredje Afsnit af Grundtvigs

Præstegerning, da han stod som »fri Aftensangsprædikant«

uden Løn og uden Lov at forrette kirkelige Handlinger.

Blandt hans Tilhørere træffer vi mange, der siden blev

kendte Mænd i den danske Kirke, saaledes de senere Bi