153 / 245
149
Matematik og alt, hvad den enkelte for Nyttens eller For
nøjelsens Skyld faar Lyst og Tid til at lægge sig efter; men
2
) Hovedsagen, det levende, fælles, almindelige, det, der
skal være Højskolens Sjæl og Hovedopgave, det er Folke-
naturens hensigtsmæssige Udvikling og Oplysning paa Moders-
maalet til Fædrelandets Gavn og Kongens Glæde; og
3
) skal Ledernes Opgave være at fremme en indbyrdes
Undervisning og Vekselvirkning, som det imidlertid er vanske
ligt at beskrive.
I en » K u n d g ø r e l s e om G r u n d t v i g s d a n s k e
H ø j s k o l e « (
1859
) skriver han: »Det er en uundgaaelig
Følgeslutning, at naar en folkelig Højskole skal svare til sit
Navn, da maa den være folkelig, altsaa i Danmark dansk og
stile langt højere med Landets voksne Ungdom, end der uden
grov Misregning kan stiles med. Børnene, og man maa for
saa vidt udelukkende sysselsætte Ungdommen med, hvad der
er eller dog kan være og maa ønskes f æ l l e s f o r h e l e
F o l k e t , saa der ikke dvæles ved noget for en vis Stand
og Stilling særeget, uden for saa vidt det betragtes i For
bindelse indbyrdes, ikke ved noget fremmed, uden for saa
vidt det behøves til Oplysning om vort eget, og fremfor alt
ikke ved noget fjendtligt, uden for saa vidt dette maatte af
værges. — Ligesom derfor Modersmaalet udelukkende maa
herske paa den folkelige Højskole, saaledes maatte ogsaa
hele Oplysningen paa Modersmaalet med afgjort Forkærlig
hed dreje sig om Modersmaalet, Folket og Fædrelandet, og
endelig maa Øjemedet, som er Folkelivets Vækkelse, Næring
og Uddannelse, aldrig glemmes over Midlerne, som jo kun
er noget værd, naar de fremmer Hensigten.«
Grundtvigs Skrifter om Folkehøjskolen vakte i Øjeblikket
ikke stor Opmærksomhed i Læseverdenen; men de vandt vel
villige opmærksomme Læsere i Prins Kristian Frederik og
hans Hustru; og da disse i Slutningen af
1839
besteg Tronen,
satte de et alvorligt Arbejde i Gang for at omsætte Grundt
vigs Tanker i Virkeligheden.