NFSGrundtvig

150

de Aar, Grundtvig var »tjenstledig« Præst, havde han dog

ogsaa en Slags Præstegerning. Fra Aarhundredets Begyn

delse havde der i Jylland blandt kristelige Lægfolk været en

stærk Modstand mod den nye Salmebog og Lærebog, Ratio

nalismens Tidsalder havde affødt; og nu var der i Fyn, særlig

i Egnen ved Kerteminde, opstaaet en gudelig Vækkelse mellem

Lægfolk, der tog Forargelse af deres Præsts »ugudelige Levned

med Dans og Drik, Dobbel og Spil«. Baade de »stærke Jyder«

og de »fromme Fynboer« søgte Opbyggelse i deres egne pri

vate Forsamlinger, men blev derfor forfulgte af Øvrigheden

i Henhold til en forældet Forordning af

. Januar

1741

ligesom de blev straffede for deres Modstand mod de forord

nede Bøger og tiltalte for deres Ukvemsord mod Præsterne.

Allerede, mens Grundtvig var i Præstø, havde hans Med

følelse med disse Mennesker drevet ham til at skrive til

Sognepræsten i Kerteminde, Professor Andresen, om Sagen.

Han spurgte Præsten om, hvad der fra Øvrighedens Side var

foretaget mod de opvakte, da han følte sig tilskyndet til at

rejse en offentlig Forhandling om Sagen. Af den Aarsag bad

han Præsten give ham Ret til at offentliggøre hans Svar,

hvis han fandt det rigtigt.

Præsten blev øjensynlig helt bange for, hvad der kunde

komme, og forsikrede Grundtvig, at hans Erklæringer i Sagen

var skrevne med evangelisk Aand og Sandhed, saa han kunde

være dem bekendt for Gud og Mennesker; men Sagen selv

var højst vanskelig, idet mystisk Fanatisme havde blandet

sig med ellers priselige Andagtsøvelser. — Tillige fortæller

han om forskellige Anfald af Sindssyge, han har haft; og

det synes, at Grundtvig har afholdt sig fra nærmere at for

følge denne Sag af Medlidenhed med den svaghovede Ratio

nalist, der ved et Misgreb af Regeringen var sat paa denne

vanskelige Post. Der gik heller ikke mange Aar, før Guver

nøren i Fyn, Prins Kristian Frederik (Kristian den Ottende)

fik Sagen lempet til Rette.

Under Grundtvigs Englandsrejser havde en Del af hans

gamle Tilhørere fra Frelsers Kirke sammen med andre fromme

XI.

PRÆSTEGERNING I TREDIVERNE