NFSGrundtvig

145

Aand over de gamle Sagamænd, hvis Ordstrøm paa Island

frøs fast til Pergament, saa vi kan se det for vore Øjne, ja

ligesom tage og føle paa, at det var mageløs levende An

skuelse af Tidens Løb og Menneskenes Idrætter, hvoraf den

Strøm udsprang; saa vist, som alt dette er, saa vist er det

ogsaa, at det førstefødte Ord af denne Kæmpeaand, altsaa

Nordens Myter, maa være Æbler, der faldt ikke langt fra

Stammen, ikke længer fra Ygdrasil end Idume, der trolig har

gemt dem i Barmen for efter sin Hjemkost at vederkvæge

Brage og alle Aserne, for tidlig gamle og graa, da de endnu

har Storværk at øve, Valhal at værge, Gimle at vinde.«

Denne Prøve paa hans Mytebehandling er ganske vist

ikke taget fra hans mere videnskabeligt anlagte Mytologi af

1832

, men fra den mundtlige Udvikling deraf, som han gav

for en større Kreds af Mænd og Kvinder i

1843

, og som

blev trykt under Titlen » B r a g e s n a k « om græske og

nordiske Myter. Han beskæftigede sig nemlig ogsaa indgaaende

med græske Myter og Sagn, og i

1847

udgav han en » Gr æs k-

n o r d i s k M y t o l o g i « til Skolebrug.

Af Mytologien fra

1832

skal kun anføres nogle Ord af

det storladne Indledningsdigt:

»Vandred I ud eller sank i Muld,

alle, der gløded for Oldtids Guld,

aned i Odin mer end Luft,

andet i Aand end tysk Fornuft,

andet i Friggas G raad for Balder

end, hvad der fugter, naar Duggen falder,

mere i Myter end Eventyr,

andet i Folk end kloge Dyr,

mere i Kamp end Knald og Fald,

andet end Skin i Odins Hal,

mere i Liv end Lykkespil.

andet end Gas i Ygdrasil.«

I Trediverne og Fyrrerne falder ogsaa Grundtvigs Virk

somhed for Indretningen af den Slags Skoler, man siden

har kaldt F o l k e h ø j s k o l e n .

Tanken herom synes at have dæmret for ham i Tiden

1813

—

1830

, men efter

1830

kommer den frem Aar for Aar

med stadig større Klarhed. Den fik sin Næring og Afklaring

dels af hans egne Oplevelser, navnlig i hans stærkt be-

Rosendal: N. F. S. Grundtvig.