147 / 245
143
der aabenbarer sig deri. Fremstillingen af Oldtidens Historie
er vel nu ved, hvad der siden er kommet for Dagens Lys i
Ægypten, Babylon og Ninive, i visse Maader forældet; men
Middelalderens Historie regnes endnu af kyndige for et bane
brydende Arbejde.
M y t o l o g i e n fremstiller ligeledes hans historisk-poe-
tiske Anskuelse. Hans mytologiske System er af ham selv
en Gang betegnet som det f o
1
k e historiske i Modsætning til
det na tu rh istorisk e, man før havde anvendt. Medens man
til Eksempel tidligere i Baldersmyten havde set en Skildring
af den venlige, lyse Sommer, der hurtigt svinder, og i
Graaden for Balder den stærke Dug i August og September,
saa gik Grundtvig ud fra, at det var imod Billedsprogets
Natur at bruge det levende som et Billede for det livløse,
det personlige som Billede paa det upersonlige; at det var
imod Billedsprogets Natur at sige Flovhed, naar man mener
Vand, Kærlighed, naar man mener Ild, medens det om
vendte meget vel gik an. Og derfor maatte en Myte, der
aandede Liv, være et Udtryk for noget levende. Han saa
derfor i Baldersmyten et Billede paa det barnlige Sind, med
hvilket man tit bærer sig ad som Aserne med Balder: skyder
til det med alle Slags Vaaben og morer sig med, at det
trodser dem, indtil Misteltenen kommer flyvende og fælder
vor Yndling. »Denne Snyltevækst ubetydelig at se til, men
udskudt af den blinde Høder, altid dødelig for Barnetroen,
er nemlig Spotten af en troskyldig Mund, lagt deri af hjerte
løs Kløgt«. Tit giver han Myterne en Anvendelse, hvorom
han siger, at det just ikke altid kommer an paa, hvad Fæ
drene har lagt i en Myte, men hvad der uden Tvang kan
lægges deri, som naar han i Baldersmyten lægger følgende
historiske Oversigt, der ogsaa tjener til Oplysning om hans
historisk-poetiske Anskuelse:
»Gaar vi blot tre Aarhundreder tilbage, da finder vi for
holdsvis en Barndommens Guldalder i Norden med »Barnet
i Betlehem« og Kirkesangen paa Modersmaalet og de gamle
Kæmpers Ihukommelse levende i Kæmpeviserne; og i det
18
de Aarhundrede har vi et Billede af Balders Død og Lig-
begængelse, der kun er altfor træffende; thi den franske
Spottefugl støber da for vore Øjne Kuglerne, som den tyske
Troskyldighed skyder ud, og Nordens Barnetro synker livløs
paa Banetuen, ja Jorden holder virkelig paa Liget, indtil Be
spottelsen kommer som en Heks fra Jætteverdenen og støder