143 / 245
139
Præstejubilæum blev overrakt ham en større Pengesum, be
stemt til, at der altid kunde foreligge billige Udgaver af hans
Salmer.
Der er Grund til at fremhæve, at Grundtvigs Salmer
som oftest er langt mere kunstnerisk bearbejdede og afrun
dede end hans folkelige Digte.
X.
HISTORISKE OG MYTOLOGISKE OG
FOLKELIGE SKRIFTER
G
rundtvig har flere Gange udtalt sig om det personlige
Udbytte, han ved Siden af det videnskabelige havde af
sine engelske Rejser.
»I England lærte jeg«, har han sagt, »først i Henseende
til Frihed som til alt menneskeligt at lægge hele Vægten paa
V i r k e l i g h e d e n med dyb Foragt for det tomme Skin
og for Penneslikkeriet og Bogormevæsenet i alle Retninger.
Thi vel fandt jeg ingenlunde Engelskmændene fri for alt
dette, men jeg fandt hos dem Livet og Døden ved Siden af
hinanden; Livet overalt, hvor man stræbte f r i t at benytte
Livskræfterne, og Døden overalt, hvor man pinte det levende
til Ære for det døde.«
Denne Opfattelse af Liv og Frihed spores stærkt i hans
folkelige Skrifter fra Trediverne, hvoraf her kan fremhæves:
» P o l i t i s k e B e t r a g t n i n g e r « (
1831
). Der var her
i Danmark noget politisk Røre som Efterdønning af Julirevo
lutionen i Paris. I Hertugdømmerne fremtraadte paa denne
Tid den slesvigholstenske Bevægelse som politisk i særlig
Grad. Den vilde forene Sønderjylland med Holsten under
en fælles »Konstitution«, som man vilde aftvinge Kongen.
Og i Kongeriget dannede sig det national-liberale Parti, hvis
fornemste Bestræbelse i disse Aar var rettet paa en »kon
stitutionel« Forfatning efter det franske Mønster fra
1830
:
en lovgivende Rigsdag med stor Myndighed og fremgaaet af
den velhavende Middelstand. Grundtvig, der i England havde
lært at foragte det tomme Skin i Frihedsspørgsmaal, skrev
i Anledning heraf de nævnte politiske Betragtninger, hvori
han betegner »Julirevolutionen« som de parisiske Skoledren