146
vægede Ungdoms- og første Manddomsaar, og dels af hans
historisk-poetiske Betragtning af Menneske- og Folkeliv.
Saaledes vidste han af egen Erfaring, hvor lidet skikket
man i Drengeaarene er til at modtage aandelig Paavirkning,
og
hvor stærkt man i Ungdomstiden trænger til og er mod
tagelig for en saadan. »Ungdomstiden er,« siger han, »ikke
blot Livets Blomst, men Aandens Skabertime, den Tid, da
de store Udsigter skal aabne sig for os, som vi senere skal
faa Gavn og Glæde af, den Tid, da den Kærlighed, som skal
opflamme os til et daadfuldt Levnedsløb, skal finde sin Gan-
ning.« Det er den Alder i Livet, der mindst maa forsømmes;
derfor skal vi have en Un g d o ms s k o l e , hvor Ungdoms
gerningen kan ledes, hvor den Søgen, der er Ungdommens
Særkende, kan vejledes, hvor de vide Udsigter kan aabnes,
og
Kærligheden opglødes.
M a a
1
e t skulde være at vække en kristelig Helteaand i
Ungdommen, og M i d l e t fremfor alt et levende, begejstret
Ord. Han havde selv i sin Ungdom ved at høre Steffens for-
nummet Virkningen af »den fri, den stærke Tale om, hvad
Haanden griber ej, men hvad dog fra dybe Dale baner sig
til Stjerner Vej: Ordet, som af Aanden føres, skaber Syn,
hvor Røsten høres.«
Men selv om han maatte lægge Hovedvægten paa, hvad
Ungdommen i den korte Skoletid modtog gennem Øret, saa
havde han dog den Gang lagt meget Læs e s t o f til Rette til
Brug for den nye Skole: Hans Oversættelser af Sakse, Snorre
og
Bjowulf, Mytologien og Haandbogen i Verdenshistorien,
og
han vedblev dermed ogsaa siden.
Hans Ønsker om en saadan Skole blev styrkede ved
Kundgørelsen af
28
. Maj
1831
om Indførelsen af raadgivende
Provinsialstænder. Folket maatte have en Udvikling og Op
lysning, der kunde hjælpe det til at bære og bruge den Ret
til Selvstyrelse, hvortil denne Kundgørelse aabnede Udsigt.
Derfor udtaler han sig allerede i » P o l i t i s k e Be
t r a g t n i n g e r « (
1831
) bestemt for Indretningen af en saa
dan Skole. »Man kan,« siger han her, »være en meget dannet
Mand uden at vide, hvad Dannelse hedder enten paa Latin
eller Græsk, og i mange Ting, især i Statssager, være en
meget bedre og dygtigere Skribent end de egentlige klassisk
højlærde. Vanskeligheden er imidlertid, at man savner en
Højskole for folkelig Videnskabelighed og borgerlig Uddan
i