148
lysning for at være ægte udspringe af Enkeltmandens eget
Liv eller dog prøves derpaa.
I denne Afhandling peger han med tydelige Ord paa
S o r ø som Stedet for en Folkehøjskole i stor Stil — det
K l o s t e r , som A b s a l o n byggede for at redde sine Fædres
Sjæle ud af Skærsilden, hvortil han henlagde rigelige Penge
midler, og hvis Munke han paalagde at skrive Fædrelandets
Historie; hvor K r i s t i a n d e n 'F j e r d e indstiftede det
r i d d e r l i g e A k a d e m i , i hvilket den haabefulde Ung
dom skulde lære at lyde og ligne Kongen, der kendte og eb
skede Fædrelandet og i høj Grad havde Modersmaalet i sin
Magt; og hvor endelig H o l b e r g gjorde det muligt for
Frederik den Femte at genoprette Akademiet som en folkelig
H ø j s k o l e s a a v e l f o r b o r g e r l i g e som for adelige:
Hvor Aksel hviler
i lyse Kor,
hvor Holberg smiler
ad Fejl i Nord:
Fra Sjællands H jerte,
Kong Frodes Ark,
kast, Mindekærte,
paa Daners Mark
dit Lys, det milde!
Blus op, skønt silde,
dog ret tilpas!
Med endnu større Styrke hævder han i » S k o l e n f or
L i v e t « (
1838
), at Sorø er Stedet. Havde han som Holberg
tjent en Tønde Guld eller bedre som Walter Scott en halv
Million ved sine Skrifter, vilde han hellere end at grunde
en dansk Højskole efter sit eget Hoved ligesom Holberg
skænke Pengene til Akademiet, naar dette blot lignede en
dansk Højskole efter hans Hoved saa meget, som det paa
Holbergs Tid lignede en efter hans. Der er nemlig Rimelig
hed for, at d e t vil vinde og vare, der i Tidens Løb er
kommet op af sig selv, snarere end det, Enkeltmand vil frem
tvinge efter sit eget Hoved; og desuden ligger det i Nord
boens historiske Natur med Kærlighed og Haab at knytte sig
til Steder og Indretninger, som Fortidsminder gør os dyrebare.
Han giver dernæst en Skildring af, hvordan han tænker
sig Arbejdet paa en saadan folkelig Ungdomsskole:
1
) skal der være Lejlighed til at lære fremmede Sprog,