165 / 245
161
Siden havde Prinsessen gennem sin Ven P. Rørdam
hørt meget om Grundtvig og hans Skoletanker, som optog
hende meget stærkt, og endelig havde hun i 1838 gjort hans
personlige Bekentskab.
Hermed gik det saaledes til. En Kreds af yngre Mænd
(deriblandt Fr. Barfod, Fr. Hammerich, P. C. Kirkegaard,
Ludv. Chr. Müller) havde bedt Grundtvig om at holde en
Række historiske Foredrag for dem; og han havde svaret,
at han ikke vilde, saa længe han var under Censur; thi
naar hans Pen var bunden, kunde han ikke betragte sin
Mund som fri. Men det blev saa til, at han skulde indgive
en Ansøgning om Fritagelse for Censuren, som da Prins
Kristian lovede at tage sig af. Han udvirkede ogsaa ved
Juletid 1837, at Grundtvig blev fri for Censuren; og kort
efter gik han op for at takke Prinsen for hans Del deri.
De kom da til at tale om en Sag, der laa dem begge
stærkt paa Sinde: Ungdomsskolen eller Folkehøjskolen. Prin
sen havde nemlig tænkt paa en Skole for den voksne Ung
dom af alle Stænder og uden Eksamenslæsning, og havde
med levende Interesse læst Grundtvigs »Firkløver«. Under
Samtalen kom de til at disputere om, hvorvidt man paa
Højskolen, hvad Prinsen mente, skulde lære Latin; og de
blev herover saa ivrige, at de ikke naaede til Ende, men
aftalte, at Grundtvig en Tid efter skulde komme igen, for at
de kunde fortsætte Samtalen. Dette fortalte Prinsen sin
Hustru, og hun bad ham da at føre Grundtvig ind til hende,
naar han kom igen; og saaledes kom de Tirsdag den 16.
Januar 1838 til at stifte personligt Bekendtskab.
Paa den Tid var deres fælles Ven Peter Rørdam for sit
Helbreds Skyld draget til Madeira, og under Fraværelsen
stod han i stadig Brevveksling med Prinsessen, af hvis Breve
vi faar en levende Forestilling om, hvorledes det hele gik til.
Den 21. Januar 1838 skrev Prinsessen til Rørdam:
»----- Jeg har da nu gjort det Bekendtskab, jeg i Aar og
Dag har længtes efter at gøre. I Tirsdags Middags bragte
Prinsen G r u n d t v i g op til mig og forestillede os gensidig
for hverandre. Men hør nu, hvorledes det gik til. I mit
forrige Brev meldte jeg Dem, at Grundtvig havde søgt om
at vorde fri for at være under Censur. Dette bevilgedes ham,
og da Prinsen kom fra det Statsraad, hvor dette var forhandlet,
skrev han øjeblikkelig til Grundtvig for at lykønske ham til
Opnaaelsen af hans Begæring. Herpaa svarede Grundtvig
Rosendal: N. F. S. Grundtvig'.
11