169 / 245
165
26. Maj 1843 21 Foredrag over Verdens Historie fra de
ældste Tider og til Reformationen; de skulde saa have været
fortsatte 1844 med en Række Foredrag over Nyaarstidens
Historie. Denne Række paabegyndtes den 8. Februar, men
blev afbrudt af Grundtvigs Sygdom.
Der foreligger mere eller mindre udførlige Opskrifter til
disse Foredrag mellem Grundtvigs Papirer, der viser, at de
har været muntre og livlige lige saa vel som aandfulde og
indholdsrige. Disse Opskrifter er nu udgivne.
Grundtvig var i det hele taget i jævnlig Berøring med
Kristian den Ottende og hans Dronning. Da Frederik den
Sjettes Lig skulde føres til Roskilde, havde, som bekendt,
de danske Bønder bedt om at maatte bære Kisten dertil; og
det var blevet bestemt, at de skulde bære den det sidste
Stykke af Vejen. Ved den Lejlighed bad Dronningen paa
egne og Kongens Vegne Grundtvig om at skrive en Sang, der
kunde omdeles til de Bønder, der bar og fulgte Kongeliget,
til Minde om deres Kærlighedsgerning. Grundtvig skrev da
Sangen, der begynder saaledes:
»Kong Frederik den Sjette henslumred i Fred
og vandrede til sine Fædre.
Han gjorde ikke en Kat Fortræd,
Der fødtes ej Kongesøn bedre.
Hans Bønder ham bar som Valdemar, som Frode om Land med
Taare klar.«
Dronningen var meget glad ved Sangen undtagen ved
Ordene: »Han gjorde ikke en Kat Fortræd«. Og hun skrev
da et meget snildt affattet Brev til Grundtvig: »Usigeliggerne
vilde vi lade en Del Eksemplarer af Deres Sang om Kongen
aftrykke for at uddele blandt Bønderne, som bærer og føl
ger Liget. Vil De tillade os det? Dog en inderlig Bøn har
jeg til Dem: Vil De ikke forandre den tredje Linje i det
første Vers. Jeg veed, at De ikke nægtede Kvindehjerter og
Kvindelæber nogen rimelig Bøn, og De vil derfor vist heller
ikke nægte mine skrevne Ord denne Bøn, som dog udstrøm-
mer af et levende Hjerte.«
Grundtvig føjede Dronningen og skrev:
»Kong Frederik den Sjette henslumred i Fred
og hviler nu hos sine Fædre,
og alle Smaafugle de sang derved:
der fødtes ej Kongesøn bedre . . .«