169
sætte igennem, at Ludv. Chr. Muller 10. December 1842
blev kaldet til Forstander for Seminariet i Snedsted, hvorved
Grundtvig middelbart fik Indflydelse paa Læreruddannelsen
her i Landet. Derimod kunde Grundtvig og Dronningen ikke
med forenede Kræfter sætte igennem, at P. Rørdam blev
Skoledirektør i København.
Undertiden søgte Dronningen at gribe ind ved Besættelse
af Præsteembeder og søgte ved saadanne Lejligheder Vejled
ning og Støtte hos Grundtvig. Derom har vi et Vidnesbyrd
i et Brev fra hende af 31. Maj 1842: »De beklager vist med
mig Pastor Oldenburgs *) Død. Nu ligger det mig ret paa
Hjertet, at denne kristelige Sjælesørger maa faa en sand
Herrens T jener til Eftermand. Veed De ingen, der ret kvalifi
cerede sig dertil? I det mindste gad jeg gerne kunne pege
hen til en saadan; muligen, at Herren dermed aabnede mig
Kongens Øre . . . . De vil erindre Dem, at jeg, sidst vi mød
tes, bad Dem tænke Dem om for at skaffe mig en Liste paa
kristelige Præster. Gerne havde jeg tillige noget betegnende
at nævne ved enhver. Er denne Begæring for stor? Vil De
svare mig herpaa: Hvad kan det nytte til? Jeg beder bøn
lig: Lad Deres Svar ikke blive et Sidestykke til Kancelliets:
Herved er intet at gøre.«
Det kan ikke ses af Grundtvigs Papirer, om Dronningen
har faaet den Liste, hun ønskede; men man ser, at Grundt
vig en og anden Gang med Frugt har kunnet lægge et godt
Ord ind for en Ansøger.
Den 4. Maj 1843 fik Dronningen Kongen til at besøge
hendes Asyl, og i Forvejen havde hun bedt Grundtvig om at
skrive en Sang paa en let Melodi, hvori de smaa Børn kunde
udtrykke deres Tak til Kongen. Det gjorde da Grundtvig,
og Kongen var meget glad ved Besøget. Paa Hjemvejen til
Lyngby har saa Kongeparret talt om, hvorledes de skulde
glæde og opmuntre Grundtvig, hvilket kan ses af det Brev,
han Dagen efter modtog fra Dronningen: »Det var et længe
næret, inderligt Ønske hos mig at være i Stand til at bidrage
til en Opmuntrings- og Adspredelsesrejse for Dem til England.
Vor kære Herre har taget sig af dette Ønske, og ved den
*) Th. V. O ldenburg (180,5—42) var Præst i Sorterup_, og sammen
med P. C. Kierkegaard udgav han »Nordisk Tidsskrift for kriste
lig Theologi«, der videnskabeligt begrundede Grundtvigs kirke
lige Anskuelse. Han var en meget dygtig, nidkær og from
Præst, der ogsaa har skrevet smukke Salmer.