176 / 245
172
den er det nu, at den lærde Dr. Pusey og den veltalende
Præst Newman gør kraftig Indsigelse.
De Samtaler, Grundtvig havde med de to, overbeviste
ham om, at de var paa farlige Veje, i Grunden var Papister,
og han frygtede for, at hele Retningen kunde blive det, en
Frygt, der ikke var uden G rund; thi to Aar efter gik New
man over til den katolske Kirke, og mange af de saakaldte
Puseyiter er siden havnede der. Han ansaa dem begge for
retsindige og oprigtige Mænd, og derfor var der jo en Mulig
hed for, at selv de kunde komme paa rette Vej, naar de fik
Øje for, at den oprindelige Kristendom, Troens og Bekendel
sens Uafhængighed af Skriften og Sakramenternes guddomme
lige Virkning snarere maatte føre f r a end til Papisteri. Og
det stræbte han at vise baade dem og deres Modstandere,
fandt ogsaa aabne Øren for sin kirkelige Anskuelse hos begge
Partier og maatte love at komme til Oxford igen sidst i Juli.
Grundtvig var ogsaa siden i Oxford, men traf da hver
ken Pusey eller Newman.
Han besøgte i London Underhuset og fik en Følelse af,
»at det for alvorlige Mænd maa være en sand Lidelse at
sidde og tale i et Raad, hvor det er en Naade at blive
hørt, selv naar Talen er om saa vigtige Ting som Irlands
Beroligelse«.
Fabriksbyerne B i r m i n g h a m og M a n c h e s t e r maatte
han med sin levende Sans for storladen borgerlig Virksom
hed ogsaa se. Heller ikke den skønne Natur blev forglemt;
han besøgte i K e n d a 1 ved Cumberlands Grænse en Oxford-
Magister, der i Ferierne levede hos sin gamle Moder, »et
Pragteksemplar af en gammel-engelsk Matrone«; og her saa
han mangfoldige skønne Steder: mange Søer og Westmore-
lands grønne og Cumberlands sorte Bjerge. I England be
søgte han den et halvt Aar før afdøde Digter S o u t h e y s
Hus i K e s w i c k og i Skotland W a l t e r S c o t t s Herresæde
A b b o t s f o r d . Besøget i Southeys halvt øde Hus gjorde
større Indtryk paa ham end alle Herlighederne paa Abbots
ford og fremkaldte et meget stemningsfuldt Digt.
I E d i n b u r g h besøgte han Dr. C h a l m e r s (1780—
1847), Hovedmanden for de 600 Præster, som havde villet
hævde Menighedernes Ret til at forkaste de Præster, der blev
dem sendte, en Ret, som nu Parlamentet havde nægtet at
anerkende, hvorfor de 600 med deres Menigheder netop dette
Aar traadte ud af Statskirken og dannede d e n s k o t s k e