177 / 245
173
F r i k i r k e . Han kunde ikke enes med Dr. Chalmers om
Kristi Kirkes faste Grundlag og rette Skikkelse, men fandt
dog i ham en saa aaben, godmodig og kraftig Olding, at
Aftenbesøget hos ham og hans milde, livlige og betænk
somme Kone, der altid vilde mægle mellem dem, svævede
for ham som en behagelig Drøm mellem Bjergene. — Paa
Tilbagerejsen fra Skotland til London beundrede han Dom
kirken i York, som han aldrig havde set Mage til. Guds
tjenesten i den engelske Højkirke i London og andetsteds
fandt han derimod kold og stiv.
I det fremmede fulgte han Stemninger og Begivenheder
her hjemme og udtalte sig uforbeholdent derom. I et Brev
af 6. August skriver han saaledes: »Deres Majestæt er nu
hos Friserne paa Før, og altsaa efter min historiske Regne-
maade baade England og Danmark nærmere end Tyskland,
saa Luften der maa vist være den Anskuelse gunstig, at et
engelsk Forbund vilde være Norden lige saa gavnligt, som
et tysk Formynderskab har været fordærveligt og hindret
den kraftige Genfødelse og Udvikling af Folkelivet, som er
vort store Savn.«
Og den 17. August skriver han: »Da jeg slet ikke læser
Aviser, er det kun tilfældigvis, jeg har hørt, at Espartero
har aftraadt i Spanien, og at Danmark skal belave sig paa
en russisk Dronning,*) og at Tanken om et venligt Forbund
mellem de tre nordiske Riger gælder for en stor Forbrydelse
i Rusland, som med Rette i et saadant Forbund ser en Hin
dring for sit inderligste Ønske (om) at indlemme os i det store
Slavekompagni, og skønt det mellemste aabner en sørgelig
Udsigt, vil jeg dog ikke sætte mig til at græde derover; thi
dels skal med Guds Hjælp mine Øjne ikke se en Russerinde
paa Danmarks Dronningstol, og dels har jeg det Haab, at
Vorherre tager sig anderledes faderlig af det lille, foragtede
Danmark end at gøre det til russisk Guvernement med en
hessisk Statholder. Skulde det blevet Enden, er jeg vis paa,
Gud blandt andet havde skænket mig en Hytte mellem Nor
ges eller Northumberlands Bjerge, hvor mit Afkom fribaaren
som jeg, kunde aande i fri Luft og tænke og tale i Fædre
nes nordiske Aand; thi det føler jeg, at om jeg saa var 90
*) Prins Frederik af Hessen, afdøde Dronning Louises Broder, der
vilde være Tronen nærmest, hvis den oldenborgske Konge
stamme uddøde med Frederik den Syvende.