NFSGrundtvig

175

lig Meddelelse af Deres mig meddelte Grunde for Ind

førelsen af en ny Salmebog? Kongen har bedt mig om at

skaffe ham Deres Dom i denne Sag, og jeg ønsker at fore

lægge ham den skriftlig. Mig synes, at Deres Forslag var

saa indlysende rigtigt, og det skulde meget glæde mig, om det

kunde vinde Kongens Bifald. Kongen skyer særdeles den

store Udgift. Hvis det nu kunde lykkes Dem at betage ham

denne Betænkelighed, som ogsaa er den største, Kancelliet

stiller mellem den nye Salmebog og dens Anordning, til For

del for det b i t t e Anhang, saa var vi alle h ju lpn e...«

Især var det imidlertid i Højskolespørgsmaalet, at Kon

gen forlangte og fik Raad og Idéer hos Grundtvig. I Kongens

Dagbog for den 1. Februar 1843 staar der f. Eks.: »Pastor

Grundtvig bragte mig sit Nytaarsønske i »Danske Samfund«

og anbefalede en dansk Højskoles Oprettelse i Sorø.« Det

er klart, at Kongen ved den Lejlighed har udbedt sig, eller

Grundtvig bedt om at maatte udarbejde ham en Plan til en

saadan Skole; og en saadan overrakte han Kongen den 9.

Februar. Det er et lille Mesterstykke af et Skoleprogram,

og det kom unævnt — til at spille en stor Rolle i de talrige

Overvejelser, der fra den Tid af holdtes om denne Sag. Da

Sagen endelig nærmede sig Afgørelsen, lod Kongen Grundtvig

kalde ud til »Sorgenfri« for at tale med ham derom og

lovede ved denne Lejlighed, at han vilde raadføre sig med

ham under Sagens videre Gang; og han erklærede, at den i

Øjeblikket ikke var i de bedste Hænder (Universitetsdirek

tionens), samt at Grundtvig turde have Ret i, at hans per

sonlige Medvirkning ved Udførelsen maaske vilde blive nød

vendig. Han spurgte tillige Grundtvig, om han kunde være

til Sinds at lade sig forflytte til Sorø som /Præst, hvad

Grundtvig vel ikke ønskede, men dog vilde finde sig i, hvis

han ikke paa anden Maade kunde komme til at gøre sit

bedste i den store Folkesag, der laa ham saa inderligt paa

Hjerte.

At Grundtvig efter denne Samtale med Kongen havde

den Tro, at han personlig vilde faa Indflydelse paa Ordnin

gen af Højskolen i Sorø, ses af, at han hen i Efteraaret

henvendte sig til Fr. Hammerich med Forespørgsel om, hvor

vidt han maatte være villig til at overtage en Stilling, som

Lærer i Historie ved Skolen. »Han talte«, siger Hammerich,

»som den, i hvis Hænder Sagens Ordning til Dels var lagt«.

Dette kunde tyde paa, at Kongen, ægget ved Direktionens