NFSGrundtvig

177

»Fædreneland,

lysere tindrer din Stjerne;

Sønnen kom hjem fra det fjerne osv.«,

til Musik af Hartmann. Og efter at Øhlenschlæger havde

fremsagt sit Digt om Thorvaldsens Modtagelse paa Reden

som en Kunstens 2. April, Andersen sit om »Jason og Alek-

sandertoget«, H. P. Holst sit om »Amor og Psyche«, besteg

Grundtvig Talerstolen og fremsagde »i nordisk Aand og Kraft«

sit Digt »Vingtors Hammer«, hvori han vel siger:

»Guder, gjort med Hænder,

Aand af Støvet skabt,

det, jeg frit bekender,

jeg har aldrig h a f t -------------,«

men føjer til:

»Men hos Manden, i hvis Værker

Liv og Aand har Mindesmærker,

altid jeg Guds Billed ser« —

»At staa blandt dem i Aanden,

som med Munden og med Haanden

Storværk øver trindt paa Jord,

det var Skjaldedrift i Nord — .«

Derfor havde han tit fulgt Thorvaldsen, der aabenbart

havde fundet den Tors-Hammer, som var sunket i Muld, og

havde dermed øvet Storværk, og — sagde han — :

»Derfor vil jeg og med Glæde

være Led i denne Kæde,

Kunstens hjemmegjorte Krans,

der sig som et Tonebælte

snor om alle Nordens Helte

og ombølger i sin Glans

h a m , hvis Navn, naar Støvet blunder,

blive skal vor ny Vaulunder,

vandre saa i Nordens Skove,

vugges saa paa Tidens Vove,

tone saa i Danevang

gennem mange Skjaldes Sang.«. .

Paa N y s ø traf de siden hinanden, og Grundtvig døbte

Thorvaldsens Atelier der nede med Navnet »Vølunds Værk

sted«, ligesom han til det Foredrag, Høyen holdt i »Skan

dinavisk Selskab« Dagen før Thorvaldsens Død, havde skrevet

Rosendal: N. F. S. Grundtvig.