176
sejge Modstand, en Tid kan have tænkt paa i større Ud
strækning at benytte Grundtvigs Medvirkning ved Sagens
Gennem førelse; og dette kan igen have bidraget til, at Direk
tionen blev mere imødekommende over for Kongen.
Direktionen opgav sin Modstand, og den 31. December
1847 udkom den kongelige Resolution, der bestemmer, at
Sorø Akademi skal omdannes til en Realhøjskole efter Kon
gens nærmere Bestemmelse. Grundtvig udtalte sin Glæde
herover i en S a n g : » D e n d a n s k e S k o l e « ; hvis sidste
Vers lyder saaledes:
»Hil dig, gamle Skjoldungrige,
med din Skole ny!
Danmarks Ros skal atter stige
med vor Sang i Sky;
klare sig skal Folkelivet,
Bølgen blaa og Alfe-Skibet,
Vaabenskjoldet, Løvemodet,
Danehj erte-Blodet.«
Men saa blev Kristian den Ottende kastet paa Sygelejet,
og Sygdommen blev til Døden. Paa Dødslejet kredsede hans
Tanker endnu om Sorø, og Dronningen meddelte siden Grundt
vig, at hun to Gange maatte læse det førnævnte Digt for
ham. Det blev, skrev hun, hans sidste Glæde paa Sygelejet,
og inderligt frydede det ham, saa han sagde; »Saa har jeg
da rigtig truffet det!«
A a r e t 1 8 4 4 var et mærkeligt Aar i Grundtvigs Liv,
ikke mindst i Henseende til hans Forhold til Kongen og
Dronningen.
Glad overrasket blev han allerede i Aarets første Maaned
ved, at »Københavns gejstlige Konvent«, hvori han den Gang
tog livlig Del, ikke alene tog Salmebogssagen op, erklærede
sig utilfreds med Mynsters Tillæg og nedsatte et Udvalg til
at udarbejde en ny Salmebog; men at et Forslag, Grundtvig
stillede om at indsende et Andragende om Fred for de gude
lige Forsamlinger, »gik stolt og glat igennem«.
Derimod blev han vemodig stemt ved Thorvaldsens Død
den 24. Marts s. A. Da Thorvaldsen 1838 kom hjem fra
41 Aars Ophold i Rom, havde Grundtvig været om Bord i
»Digterbaaden« ved hans Modtagelse. Og han havde til
den store Velkomstfest den 7. Oktober skrevet den prægtige
Korsang: