166 / 245
162
Prinsen ved et personligt Besøg og ytrede ved denne Lejlig
hed Ønsket om at maatte gentage samme for at tale om en
Ting, der laa ham paa H jertet. Sidste Tirsdag fandt dette
andet Besøg Sted, og jeg havde bedt Prinsen i Forvejen
naar dette var Tilfældet, da ogsaa at lade mig nyde lidt godt
deraf.
Grundtvig har et herligt Aasyn; han indtog mig
straks ved et ubeskrivelig kærligt, mildt Udtryk. Han syn
tes især oplivet, saa længe Prinsen blev hos os, og jeg kan
ikke nægte at jeg følte mig ret lykkelig over en saadan
Mands sande Deltagelse for Prinsen, paa hvem Grundtvig har
gjort det allerheldigste Indtryk. Gud give fremdeles sin Vel
signelse til dette Møde! Gud føre fremdeles Prinsens Hjerte
til saadanne Mænd! Om det Indtryk, jeg selv har gjort paa
Grundtvig, veed jeg ikke ret at gøre mig Rede. Har jeg dog
før troet at have gjort et fordelagtigt Indtryk der, hvor jeg
kuns gav Forestillingen om Kulde. Hos Grundtvig tror jeg
ikke at have gjort et ubetinget fordelagtigt Indtryk. Fejler
jeg her anden Gang, vilde det denne Gang være mig grumme
kært. Imidlertid gør dette Bekendtskab mig usigelig lykke
lig, og ret skulde det glæde mig, hvis denne Mand fandt det
værd stundom at skænke mig en Samtale, saa som jeg bad
ham derom.«
Den 25. Februar skriver Prinsessen fremdeles: »Jeg har
haft endnu en Visit af Grundtvig, hvorved jeg følte mig an
derledes a mon aise (vel tilfreds) end første Gang, og jeg
tror ogsaa, at han var mere tilfreds med vores anden Sam
tale end med den første. Første Gang (veed jeg nu) var
han saa absorberet ved den Genstand, han havde forhandlet
med Prinsen: Latinens Banlysning, at han ej havde Rum at
opfatte noget derfra forskelligt. Hvilken interessant Mand!
Hvor behageligt at kunne tale saaledes uden Omsvøb, at
kunne sympatisere over de Fejl og Svagheder hos de kære
Landsmænd, som man saa gerne vilde bidrage sit til at
rydde af Vejen. — I disse Dage udkom et lille Skrift af
ham, beslægtet med »Firkløveret«, kaldet » S k o l e n f o r
L i v e t o g A k a d e m i e t i S o e r « . Fortalen er særdeles
liberal, og den første Del: »Skolen for Livet« meget klarere
end hans sædvanlige Skrifter og fuld af træffende og geniale
Bemærkninger. »Akademiet i Soer« er mindre tiltalende, for
mig i det mindste.«
Samme Aar (1838) kom saa Grundtvig til paa Borchs
Kollegium at holde den Række h i s t o r i s k e F o r e d r a g ,