241 / 245
237
I 1869 var der mødt flere end nogen S inde før; og
Grundtvig talte da om de »kirkelige Forhold i Sønderjylland.
»Saa snart I ikke længere,« sagde han, »kan faa Lov til at
høre og føre, at nyde det lille Guds Ord, der har alt stort i
sig og føder det af sig, da maa I, dersom den Tid kommer,
før end Herrens Naade igen forener os, træde ud; men I
bør dog ikke gøre det, uden for saa vidt det kan blive med
eders fæ lles Samtykke.«
Paa 60 Aars Dagen efter sin Indvielse til Præsteembedet
(den 29. Maj 1871) talte Grundtvig over Stam faderen Jakobs
Ord: »S e, jeg dør, men Gud skal være med eder!« Og samme
Aar holdt han under det skandinaviske Kirkemøde sin sidste
folk elige Tale til en større Kreds ved den slesvigsk e Sten i
Dyrehaven. Han kastede et Blik tilbage paa Danmarks Skæbne
i de sidste Aarhundreder og fandt ud, at vi trods Fredsslut
ningerne 1645, 1660, 1814 og 1864 ikke havde lidt ubode
lig Tab, naar Prøjsen opfyldte sit Løfte om at lade A f
stem ning afholde i N ordslesvig og at afstaa de Distrikter af
Nordslesvig, der ved en saadan erklærede at ville være dan
ske.
Sin sidste Prædiken i Vartov holdt han den 1. September
1872, Dagen før sin Død, over Herrens Ord til den tak
n emm elige Samaritan: »din Tro har frelst dig!«
Den Dag var der flere til Middag i Grundtvigs Hus, og
Talen kom bl. a. ind paa Politik. I denne Sam tale advarede
Grundtvig m eget stærkt det forenede Venstre mod at binde
sin e Medlemmer ved Partibeslutninger uden tor R igsdags
møderne, og han vilde have B esked om, hvorfor man havde
udelukket Lars D inesen af Partiet. Dernæst talte man om
Nordens S tilling over for en mulig Verdenskrig. Man spurgte
ham, om vi skulde gaa med Rusland i en Krig mod Tysk
land og Sverige; hertil svarede han: »N ej, aldrig!« Om vi
da skulde gaa med Tyskland og S v erig e? »Ja,« svarede
Grundtvig, »hvis Tyskland giver det danske S lesv ig tilbage.«
Skal vi gaa med, spurgtes der, hvis Tyskland, Sverige og Eng
land angriber Rusland? »Ja,« sagde Grundtvig m eget be
stem t, »saa skal vi gaa med.«
Mandagen den 2. September holdt han Morgenandagt som
sædvanlig, gik derpaa ind i sin S tu e for at begynde paa Ud
arbejdelsen af sin Prædiken til næste Søndag. Under et Hvil
i dette Arbejde læ ste hans Søn Frederik for ham af G eijers
»Sven ska folkets historia« og »H istorisk Arkiv«. Klokken 3