236 / 245
232
Fru Grundtvig havde det straks efter Fødselen godt, og
da D rengebarnet den 26. Maj blev døbt, var hun oppe og
sad i en Lænestol; m en hun kunde til sin store Sorg ikke
selv amme ham, og hun fik i det højre Bryst en Byld, der
efter m enn eskeligt Skøn blev Aarsag til hendes Død, der
indtraf den 9. Juli s. A.
D ronningen var en af de første, der bevidnede Grundtvig
sin D elta g else i hans store Sorg. Flun skrev: »Saa er det
sket, som vi saa længe frygtede, saa længe haabede ikke
vilde sk e! Den elsk ede og elskend e har forladt Dem . Flvor
øde, hvor tomt omkring D em ! Mit H jerte fatter D eres dybe
V em od; Gud styrke D em ! Jeg trykker D eres Haand med
det inderligste Venskab og sørger dybt med Dem .*
Grundtvig svared e herpaa: »A llernaadigste D ronning!
Inderlig Tak for D eres h jertelige D eltag else i m in u sig elig
store Sorg! Jeg har længe været for lykkelig til at kunne
skønne paa andet, end hvad der gjorde m ig saa lykkelig,
som vist kun faa M ennesker har været. Ja, je g lo v e l ad
det, da min Marie en Gang fortalte m ig, at en a f hendes
Søstre havde sagt om os: det kan v ist ikke vare, for de har
ligesom stjaalet sig ind i Paradis; m en nu siger je g ganske
alvorlig: der var m eg et sandt i det . . .«
For at Grundtvig ikke helt skulde synke hen i Smerten
over sin Hustrus Død, arbejdede hans V enner og især P.
Rørdam paa at faa ham til at prædike igen ; og han rettede
sig hurtigere, end det var ventet.
Grundtvigs og Fru Maries Søn F r e d e r i k L a n g e
G r u n d t v i g arvede efter sin e Forældre saav el Kærligheden
til Folk, Fædreland og Modersmaal som Forskertrangen, den
lev end e San s for P oesi, den overordentlige Arbejdskraft og
V irkelyst.
Han tog statsvidenskabelig Eksamen 1881, men benyt
tede den aldrig. Derimod sy sled e han i sin Ungdom med
Naturvidenskab, Sagn og Folkem inder, dels her h jemm e, dels
i Amerika, hvortil han rejste, efter at han i 1881 havde æg-
tet den sven sk fød te Birgitta Christina N ilsson.
I Amerika
b lev han Præst for den danske M enighed i C linton (Iowa)
og havde en betydelig Virksomhed blandt de D anske der ovre
i det h ele taget.
Han delte sin Faders kirkelige A nskuelser og søgte og
fandt Støtte for den ved at gennem p løje alt, hvad der er