237 / 245
233
skrevet paa Latin og Græsk af Kirkefædrene fra Apostlene
til Avgustin.
Han var med til at grundlægge de Danskes Præsteskole
i D es M oines og til at stifte et dansk Folkesam fund i Amerika.
Da hans H elbred begyndte at vakle, kom han her hjem
og havde det, som det syntes, en Stund taaleligt godt. Han
tog da mod et A rbejde som Rejsepræst for »Kirkeligt Sam
fund af 1898«; men inden han fik ret begyndt paa denne
Gerning, tog Sygdomm en ham ned, og han døde den 21.
Marts 1903.
I sin e Barneaar havde han vel været Grundtvig til megen
Trøst under Savn et af hans Moder; men tomt var der imid
lertid i Hu set, og Grundtvig faldt hen i sine gam le Uvaner
m ed ikke at gaa i S eng, men hænge over sine Bøger Nætterne
igennem uden regelmæ ssig Søvn. Det var derfor sikkert en
stor Lykke for ham, at han den 14. April 1858 kunde ind-
gaa nyt Ægteskab med A sta Tugendreich Adelheid Reedtz, f.
Kom tesse Juel-V ind-Frijs (1826— 9 0 ), Enke efter Udenrigs
m inister, Godsejer H. C. Reedtz til Palsgaard.
D er blev naturligvis talt m eget om dette Ægteskab,
spottet derover og let derad, ja Biskop Martensen fandt det
endog passende at indføre følgende Ord derom i sin kriste
lig e E tik: »Vi indrømme, at det er lidet opbyggeligt at se
Præster som højt bedagede Oldinger indgaa det andet eller
tredje Æ gteskab«. Han paadrog sig imidlertid herved føl
gend e Svar af Biskop Monrad: »Jeg har kendt en højbaaren,
højh jertet Kvinde, som var bleven aandelig vakt af en gam
m el Præst, anden Gang Enkemand. Hun følte stor Lyst til
at yde ham Gengæ ld for det meget, han havde været for
hende; hun ønskede at bygge en fast Mur omkring ham mod
det daglige Livs mangehaande Smaabekymringer og Smaa-
fortrædeligheder, for at han til det sidste kunde lev e frit og
uforstyrret i sin e store aandelige Syner. Hun ventede heraf
stort Udbytte for sig selv og antog ogsaa, at det vilde være
en V elsign else for hendes Børn at komme i nær, daglig B e
røring med en saadan mægtig Personlighed. H endes Tilbud
blev modtaget, og hendes Forventning skuffedes ikke. Den
gam les H jem blev atter det kære Sam lingssted for Børn og
Børnebørn og a lle de gam le Venner. Verden kan sm ile, den
er berettiget til at sm ile, den gam le sm ilte vel selv m ed,
m en je g skønner ikke, at man er berettiget til i den kriste
lig e Etiks Navn at udtale nogen Fordømmelsesdom . Dømmer