232 / 245
228
ning paa, men saa ju st derfor gerne Forsikringen om. Og
naar je g derfor ej siden skriftlig har ladet høre fra m ig, da
er det ikke blot, fordi je g er kommen ud af V ane m ed at
skrive til dig og har Hænderne fulde, m en især fordi je g i
den første Tid kun m eg et ugerne talte, selv m ed Venner,
om min L ises L idelse og Død. Hun led n em lig m eget og
m eget længe, og je g led ikke lidet, saa da Gud »for Kristi
Blod gjorde A fsk ed stim en god«, da takkede jeg ham af mit
inderste H jerte baade paa h endes og m ine V egne, og kunde
intet Ø jeblik øn ske h end e tilbage med en efter Lægernes
en ige Udsagn u læ gelig Sygdom og et, saa vidt je g kunde
skønne, til Døden utrøsteligt H jerte. Da je g nu om alvorlige
Ting aldrig siger andet, end hvad je g m ener, saa troede jeg
ikke at burde s k r i v e til L ises og m ine gam le Venner, som
har set, hvad hun var for m ig gennem en h el M enneske
alder, og kunde ikke se, hvad der laa under de kolde, døde
Bogstaver, saa je g kunde let i deres Ø jn e faa Skin af en
Ukærlighed eller F ølelsesløsh ed , som jeg, hvor lidt je g ellers
ænser Skinnet, kun saare nødig vilde og maatte v ille have.
Nu derimod, da du maner m ig langt anderledes med det
kærlige B lik paa de henrundne, virkelige idylliske D age og
det hvide Papir, end om du havde læ st m ig Teksten, — nu
maa je g i Guds Navn baade sig e og skrive, hvad sandt er,
uden æ ngstelig at spørge, hvordan det vil se ud, — og det
er sandt: je g kunde ikke længere trøste og opmuntre den
ædle S jæ l med det tunge Sind, og hun kunde da heller in
genlunde trøste og opmuntre mig, som dog ogsaa trænger
langt m ere til begge D ele, end Verden veed , eller med Guds
Hjælp skal faa at vide. Derfor sørgede je g v el inderligt ved
hendes D ødsseng, men i k k e ved hendes Grav, hvor jeg
sagde a f mit inderste H jerte: Herren gav, Herren tog, H er
rens Navn være lovet.«
D ette Brev bidrager til at forklare, hvad Ingemann ikke
kunde faa i Hovedet, selv efter at Grundtvig havde faaet det
i H jertet, og hvad selv Gunni Busck havde ondt ved at for
lig e sig m ed: at Grundtvig alt i B egyndelsen af Avgust 1851
var forlovet og den 25. Oktober blev gift med A n e M a r i e
E l i s e T o f t , f. d e C a r l s e n . Hun var født den 4. Av
gust 1813 og b lev den 9. Juni 1840 gift med Godsejer, H o f
jægerm ester H a r a l d T o f t til Rønnebæksholm , der a lle
rede døde den 24. N ovember 1841 og efterlod hende Dat
teren Haralda, som fødtes tre Maaneder efter Faderens Død.