227 / 245
Luk Ø jne op, o K ristenhed!
han ej til Ravnekroge skrev,
Se, det er klart som Solen,
men til de H jul, som Værket drev
at Mesteren, som alting veed,
i Aandens Klokketaarne.«
vor Drot paa Kongestolen,
Endnu maa næ vnes han liv lig e D eltagelse i de store
skandinaviske Kirkemøder 1857 og 1871og hans betydnings
fu lde Indlæg i d isses Forhandlinger.
223
XV.
GRUNDTV IGS FAMILIEFORHOLD OG SIDSTE AAR.
G
rundtvig var, som bekendt, ligesom Kingo, tre Gange gift.
Om hans første Hustru Elisabeth Kirstine Margrethe
B licher er der alt fortalt. Grundtvig har mange Gange i
T aler og D igte udtalt sig om, hvad hun var for ham. Da
han vied e P. O. Bojsen og sin Datter Meta, ønskede han for
denne, at hun maatte blive en trofast Præstekone som hendes
Moder og h endes Mands Moder og som hans egen Moder.
Dronning Karoline Am alie regnede hende blandt sine
Forbilleder. Der var tre Kvinder, hun gerne vilde ligne: Fru
Grundtvig, Dronning Marie og Grevinde Reventlow , f. Rant-
zau.
Grundtvigs gam le Ven og sen ere kirkelige Modstander
Dr. Rudelbach, skrev efter hendes Død om hende: »Til
v isse var hun en ædel Sjæ l, var alt for sin Mand og sine
Børn. V el veed jeg , hvor lidt et saadant fattigt Ord har at
betyde mod det dybe Saar, som Herren alene kan læge;
men dog vilde je g udtale det for at bevidne, hvor klart den
sa lig e s B illed e staar for m ig, som jeg saa ofte har haft
L ejlighed til at beundre i hendes stille, bramfri Færd, hvor
ved hun ganske opfyldte det aposteliske Grundbillede af den
kristne Kvinde (1 ste Peter 3 ).«
F r e d e r i k B a r f o d , der var Husven i det grundt
vig sk e H jem , har skrevet om hende: »H endes sjæ lelige
Ynde var ikke m indre end hendes store legem lige Skøn
hed. Hun var m ild og blød, men trofast i sin Kærlighed
og udholdende i sin Taalsomhed; hun var stille og bly, men
det stille Vand havde her den dybe Grund, og hos den bly
Kvinde var der baade Kraft i V iljen og Liv og Højhed i