222 / 245
218
J u b i l æ e r vil der altid indtræffe for Folk, der bliver
saa gamle som Grundtvig, og af saadanne oplevede han 1853
sin 70 Aars Dag og 1861 50 Aars Dagen for sin Indvielse
til Præst.
I Forbindelse med det første staar Oprettelsen af
Grundtvigs Højskole, og i Forbindelse med det andet de bil
lige Udgaver af hans Salmeværker.
Grundtvigs Venner vidste, hvor nær det var gaaet ham
til H jerte, at Kong Kristian den Ottendes Tanke om Folke
højskole i Sorø var gaaet i Graven med Kongen; og de be
sluttede da til hans 70 Aars Dag at søge sam let en Sum,
der kunde sætte ham i Stand til at indrette en Folkehøjskole
efter sit eget Hoved og under sin egen Ledelse. 9 danske
og 2 norske Mænd udstedte derfor i Maj Maaned 1853 en
Indbydelse til at indsamle en saadan Pengesum.
Skønt Koleraepidemien lagde stærkt Beslag paa den pri
vate Godgørenhed dette Aar, og skønt Indbydelsen natur
ligvis ikke maatte komme offentlig frem, indkom der over
14,000 Kroner, som overraktes Grundtvig paa Aarsdagen.
Da han denne Sommer havde været meget syg og nedtrykt
og endnu var svag, havde han villet undgaa al Festlighed
og var derfor tyet ud til sin Svoger Hofjægermester Carlsen
paa Gamle Køgegaard; men her blev han opsøgt af en talrig
Skare, der blev meget festligt modtaget paa Gaarden.
Klokken 1 den 8. September samledes man i den fest
lig smykkede Sal, hvor der foruden Bissens Marmorbuste af
Grundtvig saas et Maleri af Kyhn, forestillende Grundtvigs
Hjemegn og bestemt til en Gang at smykke hans Højskole,
hvor det endnu findes. Man afsang da »Moders Navn er en
himmelsk Lyd«, hvorefter Gunni Busck talte til Grundtvig
og overrakte ham de 14,000 Kroner med et af 379 Danske
og 92 Norske underskrevet » G a v e b r e v « , saalydende:
»Højærværdige Hr. Pastor Grundtvig!
De fylder i Dag de 70 Aar og staar iblandt os som den
gamle Lærer, til hvis Røst vi, ældre som yngre, har lyttet
med Tillid og Glæde. Som Herrens T jener i den danske
Kirke, som nordisk Skjald og Historiker, som Taler og Skri
bent har De henved et halvt Aarhundrede med Kraft og
Nidkærhed kæmpet og levet for os og vore Efterkommere,
og Gud, den almægtige, har lagt sin Velsignelse til Deres
Gerning. Vor Tak vil vi helst bringe Dem ved i Livet at
vise, at De ikke har arbejdet forgæves; men dog har en Del