220 / 245
216
Ministeriet Ørsteds frihedsfjendske Politik og æggede ved
sine skarpe Udtalelser derom sin gamle Modstander Myn
ster frem til et nyt Angreb i en Ordinationstale. Da Mynster
sendte Dronning Karoline Amalie denne Tale, fik han føl
gende Svar: »Med Taknemmelighed har jeg modtaget Deres
smukke Prædiken og Deres Brev, som giver mig Lejlighed til
Gensvar. De finder det anstødeligt, at Præster sidder i
Rigsdagen. Jeg finder, at i de første Aar, hvor man fra en,
mange kær, men dog forældet Tid gaar over til en anden,
hvor det nye først rigtig skal gestalte sig, er det et uafvise
ligt Gode, at Mænd som Grundtvig, Kierkegaard osv. osv.
tager Del i Forhandlingerne, som skal beslutte om Tingenes
Orden. Disse Mænds Væren blandt Rigsdagsmændene er
mig Borgen for, at der ej vil undlades at drøfte alt, hvad
der maa og bør siges, inden der tages en endelig Beslutning.
Hvad Grundtvig angaar, da veed jeg, at han betragter det
som et Guds Kald i dette Øjeblik at tale Fædrelandets Sag i
Rigsdagen, og den Herre, som sender ham, vil nok vogte
ham, saa han ej farer vild. Jeg var i Formiddags i Vartov,
hvor han holdt en hjertegribende, velsignet Prædiken, hvori
han til Slutningen sagde os, at han i sin Ungdom havde stridt
under Korset som Sejersbanner, men nu i sin Alderdom be
tragtede det mere som en Vandringsstav. En saa ualmindelig
Aand med en saadan Fylde af Kærlighed burde tilvisse an
derledes paaskønnes iblandt os. O! at Gud snart vilde bøn
høre mig og bryde den Væg, der er bygget mellem Dem og
ham, bygget af Djævelen, saa kun Herren selv kan bryde
den! Men at den vil blive brudt, det veed jeg; thi begge
er de af Vorherres ypperligste, dyrebareste Børn, og han
vil drage Deres H jerter til hverandre i Deres ældste Dage,
og da vil den danske Kirke fejre sin Trolovelsesfest.«
Men hvad Grundtvig maatte døje af Mynster for sin
Rigsdagsvirksomhed, forslog dog ikke noget imod, hvad der
kom fra anden Side. Hans Fætter, den berømte Læge Ole
Bang, skriver saaledes en Gang, at alle fornuftige Folk an
ser ham for at være en saa komplet Nar, at hans Mage ikke
findes blandt dem, der stiller sig offentlig frem, at hans
Ytringer paa Rigsdagen røber den allerhøjeste Grad af Dum
hed. Og ved en anden Lejlighed, at han er splittergal og
gør bedst i snarest at age med Vogn til Bistrup.
Da Rigsdagens Lovgivningsomraade ved Fællesforfatnin
gen af 2. Oktober 1855 var indskrænket til kun at omfatte