219 / 245
215
kyse Livet af os ved at opregne alle de Farer, som Men
neskelivet unægtelig er udsat for lige fra Vuggen til Graven.
Vi bør svare: »Friheden duer til alt godt, Trældommen til
intet godt i Aandens Verden; derfor vil vi have Frihederi
med alle dens Farer.«
To af Grundlovsudvalgets Medlemmer, B. Christensen
og Gleerup, havde stillet et Forslag om ved en Paragraf i
Grundloven at løse Sognebaandet, og dette Forslag kaldte
naturligvis baade Mynster og Grundtvig frem — Mynster for
at fraraade, og Grundtvig for at tilraade det. Mynster vilde
hævde, at Folket ikke vilde have Sognebaandet løst; For
slag derom var jo i sin Tid forkastet af Stænderforsamlingen;
deri fandt Grundtvig intet Bevis for, hvad man vilde nu,
efter at Religionsfriheden havde sejret.
Flere Gange talte Grundtvig i Rigsforsamlingen kraf
tigt for Tale- og Skrivefriheden og nægtede sig intet med
Hensyn til Anreb paa den ham saa forhadte Forordning af
27. September 1799.
Med Voldsomhed angreb han ligeledes baade Marts- og
Novemberministeriet for den efter hans Mening altfor sløje
Maade, hvorpaa Krigen blev ført.
Grundloven blev saa lidt efter Grundtvigs Hoved, at han
ikke vilde stemme for den ved den endelige Afgørelse, men
endnu mindre vilde han være i deres Selskab, der stemte
imod. Han var fraværende ved Afstemningen.
I et aabent Brev til sine Vælgere siger han, at han vist
nok ikke kan rose sig af at have udrettet stort i Rigsfor
samlingen; men han har uden at smigre for noget Parti haft
det fælles bedste for Øje, har taget levende Del i alle vigtige
Forhandlinger og er bleven hørt med Opmærksomhed.
Grundtvig blev valgt igen til at være Medlem af de
følgende Rigsdage 1849—56 med en enkelt kort Afbrydelse,
idet han undlod at stille sig til Genvalg i Præstø den 4.
Avgust 1852, og efter at han under Kampen om Arve- og
Toldsagen var valgt i Skelskør den 26. Februar 1853, faldt
han ved Valget samme Sted den 27. Maj 1853 for Smed
Søren Jensen af Rude, men valgtes igen i Præstø baade den
2. Juni og den 1. December 1854 og i Kerteminde den 21.
Juni 1855.
Da han aldrig hørte til noget af Partierne, kom han
heller ikke til at indtage nogen Førerstilling; han var en
meget ivrig Modstander af alle Helstatsplaner og navnlig af