225 / 245
221
forkynder.« E fter hans H jemkom st fra Kirken indfandt sig
i hans Bolig paa Gam le Kongevej omtrent 50 Præster, der
havde været til S tede ved Gudstjenesten; og som deres Ord
fører udtalte Dr. Kalkar, at enhver Præst i Danmark, der
forstod den Kunst at være Husholder i Guds Menighed,
havde noget at takke Grundtvig for, havde faaet et Stød,
en T ilskyndelse a f ham, der enten havde ført til, at vedkom
m ende havde sluttet sig til hans D iscipelskare eller paa
anden Maade maattet klare sin Stilling til de store Evigheds-
spørgsmaal.
K irkem inister Monrad mødte med en kongelig Haand-
sk rivelse, hvori det udtales, at da vore store Salm edigtere
Kingo og Brorson havde været Biskopper, vil Kongen, at
Grundtvig skal have Rang med Sjæ llands Biskop, for at det
kan ses, at han ikke m indre end hans Forgængere paa Tro
nen sætter Pris paa en udmærket digterisk B egavelse an
vendt i Kirkens T jen este.
Dronning Karoline Am alie overrakte ham paa danske
Kvinders V egne den syvarm ede Guldlysestage, der nu pry
der Alterbordet i Marmorkirken.
Ved Overrækkelsen ud
talte hun Ønsket om, at Grundtvig maatte opleve at se det
Trosliv, der var vakt ved hans Prædiken, udvikle sig til det
kæ rligste Sam fundsliv.
Endelig overrakte hans gam le Ven Gunni Busck ham
6000 Kroner til et Fond, hvorved det gjordes muligt, at der
altid vil kunne findes let tilgængelige, overordentlig billige
Udgaver a f Grundtvigs Salm er og Sange. Saadanne fore
ligger nu til overordentlig b illige Priser.
I denne Forbindelse kan om tales den mærkelige D igt
ning, Grundtvig udsendte i sit 72de Aar: » K r i s t e n h e
d e n s S y v s t j e r n e«, om hvilken Biskop Martensen selv
i et Stridsskrift mod Grundtvig har udtalt, at den, der har
skrevet denne D igtning, klarlig nok har drukket af de Kil
der, der udspringer paa Aandens Højder. D ette store Digt
tilligem ed en Række Foredrag, han i 1861 holdt i sit eget
Hus for en Kreds navnlig af unge studerende, og som er
blevet udgivet under T itle n : »K i r k e - S p e j 1«, indeholder
hans sæ rlige kirkehistoriske Betragtning, hvoraf det
kan
fremhæves, at naar Herren (Math. 28, 19) byder at kristne
alle Folkeslag, og naar Apostlene paa P in sefesten fik Naade
til at tale, saa hvert Folk hørte dem forkynde Guds Stor
værk paa sit Modersmaal, saa vil Herren ikke alene i sin