Previous Page  229 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 229 / 245 Next Page
Page Background

225

var de længste Syner hende for lange, eller de højeste Maal

hende for høje, eller de største Ofre for store.«

Hun fødte Grundtvig tre Børn: 1. J o h a n (1822—

1907), der gik frivillig med i Krigen 1848 og kom hjem

som O fficer og med Ridderkorset. Han var iøvrigt teolo­

gisk Kandidat, Politiker og Historiker, sad nogle Aar i R igs­

dagen og havde Ansæ ttelse i Rigsarkivet, hvorfra han ved

60 Aars A lderen trak sig tilbage. I sine senere Aar arbej­

dede han for Københavns Folkebogsam linger. — 2. S v e n d

(1824— 8 3 ), der m eget tidligt kastede sig over Studiet af

Folkevisern e (særlig danske, svenske, norske, færøiske, is­

landske, skotske, en g elsk e og tyske) og i det h ele over nordisk

Sprog og Litteratur. Han gik som Broderen med i Krigen

som frivillig m en ig Soldat og kom hjem som O fficer og med

Ridderkorset. 1863 blev han ansat som Docent ved Univer­

sitetet og udfoldede i de følgende 20 Aar en m eget rig og

betydningsfuld Lærer- og Forfattervirksomhed.

Hans stort

anlagte Værk: »Danmarks gam le Folkeviser« vil af de fleste

V idenskabsmænd vel blive anset som hans Hovedværk. —

3. M e t a (1827— 8 7 ), der blev gift med Præsten P. O. Boj­

sen (1815— 6 2 ).

Hun var en stovt og kæk Kvinde, der

havde en særlig stor Plads i sin Faders Hjerte.

Som Aarene gik, og Fru Grundtvig blev m ere og mere

sygelig, formørkedes hendes Sind, saa hvor m eget de to

Æ gtefæ ller end holdt af hinanden, blev det vanskeligere for

dem virkelig at være hinanden til Trøst. Et D igt, Grundtvig

skrev til sin Datterdatter E lisabet Bojsen, viser det:

»

Se, derfor jeg dig ønske vil,

hvad muligvis dog kan slaa til,

at du maa svare til dit Navn,*)

din Byrd, dit Kald som Danekvinde,

saa agtes større maa det Savn,

og dufte sødere det Minde

end hende selv, hvis trætte Fod

nu til Opstandelsen sig hviler,

hun som sit Navn dig efterlader

og Yndets Glans, hvormed du smiler!

Ja, gid i dig din Bedstemoder

opkaldt maa staa forklaret op

som Glansen paa de dybe Floder,

naar den forgylder Bjergets Top!

*) Elisabet (Gudsfrygt) Margrethe (en Perle).

Rosendal: N. F. S. Grundtvig.