234 / 245
Værdighed, der ikke tillod dem at behandle saa van sk elig e
Spørgsm aal med ustuderede Kvinder. Over for slig paatagen
præ stelig Værdighed var hun, siger Grundtvig, ikke blot saa
vantro som alle k loge Koner, m en rent ubarmhjertig.
Med Grundtvig
kunde hun im idlertid tale om alt, hvad
der laa hende paa
S ind e, og han siger,
at han aldrighar
mødt nogen Mand eller Kvinde, med hvem det har været
ham en saadan Lyst og Trøst at sk ifte Ord som m ed hende,
der aldrig snoed e sig fra noget og aldrig gav ham Ret, før
hun saa, hun se lv
havde U ret, og som
altid gav hamde
Tanker, hun tilegn ed e sig, tilbage i en Sk ik k else saa lys
levend e, saa eg en og saa yndig som Sønnen, hun fødte ham.
Da Grundtvig i 1846 en Gang skulde holde et Foredrag i
Næ stveds »D an sk e Sam fund«, gæ stede han efter h end es Ind
byd else Rønnebæksholm . Han spurgte, om hun ikke vilde
m ed til Næ stved og høre Foredraget, hvortil hun sagde N ej.
Grundtvig tav og lod hende naturligvis have sin Frihed, men
ved T ilbagekom sten og A fskeden spurgte han hende dog, om
det ikke var a f p ietistisk G rille, at hun ikke tog D el i
F olk elivets Ytringer.
I 1848 var Grundtvig igen i Næstved, og da var D ansk
heden brudt igennem hos Fru Toft, saa da mødte hun i
»D an ske Sam fund«.
N aturligvis b lev der baade af V enner og Fjender sagt
m eget, da de to holdt Bryllup; Dronning Karoline Am alie
sagde vistnok det m est træ ffende: »D et er et stolt Par!«
I Foraaret 1853 blev Grundtvig angreben a f den samm e
Sygdom som i 1844: N ervesvækk else og et Tungsind af en
m eget alvorlig Art. Han rejste da ud paa Landet til sin
Hustrus H erresæde Rønnebæksholm. Paa Grund a f al den
lø se Tale, der er ført derom, og alt det Blæk, der er spildt
derpaa, er der Grund til at gøre opmærksom paa, at han
rejste, i n d e n der var udbrudt Kolera i København, og
u n d e r Epidem ien rejste han hveranden Søndag ind og præ
dikede i Vartov, saa der var slet ingen Grund for de vold
somm e Angreb, de københavnske B lade (undtagen »Fædre
landet«) med »Dagbladet« i Spidsen rettede paa ham for
hans »F lugt«, og endnu m indre Grund er der for d isse
Angrebs G en tag else i vore D age, efter at de ad skillige Gange
er v ist tilbage.
Fru J u t t a R ø r d a m , Fru Grundtvigs Søster der ogsaa
opholdt sig paa Rønnebæksholm ; skrev den 28. Juni til sin
\
230