214 / 245
2 1 0
det meste føle, at det gjorde ondt, og det kunde aldrig nytte
Danmark at pine en Del tysk i sig, der aldrig blev dansk,
saa lidt som irsk blev engelsk, og vilde derfor altid gøre
Splid, aldrig øge, men altid svække Danmarks samlede
Styrke.
Grundtvig var, som det ses, ikke ejderdansk, saa lidt
som han var ivrig for en »Konstitution«. Han tog derfor
ingen Del i de national-liberales Kasinomøder og var ikke
med i det store Folketog til Kristiansborg den 21. Marts.
Det er dog fortalt af et Øjenvidne, at han fra sit Vindue i
Nygade hilste venligt til sin gamle Modstander, Professor
Clausen, da Toget gik forbi. Og fra den 22. Marts udgav
han et Ugeblad »Danskeren«, hvorigennem man kan følge
hans Tanker om Begivenhederne fra Uge til Uge lige til Ud
gangen af 1851.
Den 2. April udtalte han i »Danske Samfund«, at naar
Danmark (som i 1801) faar Krig med England, da er det
altid i det mindste paa en af Siderne af Vanvare, da de
intet har at slaas, men meget at forliges om, medens der
imod Danmarks Krig med Tyskland er en Slags Naturnød
vendighed, saa det er altid en Fejltagelse, naar vi tror, vi
har Fred med Tyskerne, da Vaabenstilstand er det højeste,
der kan finde Sted mellem os, naar vi paa begge Sider vil
ligne os selv. Tyskerne har nemlig sat sig i Hovedet, at
der maa intet frit, selvstændigt KongerigeDanmark være til,
og Danmark føler, at har det været et frit Kongerige i 2000
Aar, saa maa det have vundet Hævd paa sin Tilværelse
som saadant.
Derfor — skrev han den 10. Maj — har Tysklands
Krigserklæring imod os en langt dybere Grund end Holstens
saakaldte Ret til uopløselig Forbindelse med Slesvig — man
vil gøre hele Danmark til en tysk Admiralstat, og vi maa
sige, det var en lykkelig Omstændighed, at dette Forhold
blev klart, da der jo var Tale om en Rigsdag, hvor der
baade skulde tales Dansk og Tysk, hvad han vilde anse for
en stor Ulykke, da jo saa vore Bønder, hvis de vilde have
Plads der, maatte se at faa sig lært Tysk. Han vilde derfor
ikke have Sydslesvigere paa den danske Rigsdag, selv om de
danske Vaaben maatte vinde nok saa glimrende Sejre.
Den 7. Juni skrev han, at det ikke er for Slesvigs Skyld,
vi er ragede i Krig med Tyskerne; det er, fordi vi er Na
boer til dem; og overlod vi dem Slesvig i Dag, da vilde de