213 / 245
209
jeg tænker om Dagens Begivenheder, og skønt det ingen
lunde er altsammen glædeligt, hvad jeg tror vil udvikle sig
deraf, baade for Frankrig og for hele Europa, saa haaber
jeg dog, vi i det mindste her i Danmark og Norden skulde
derved faa Syn for, hvad man ej hidtil vilde se, at hvad vi
end gør, staar A 1mu e n og Folkemængdens Regeringstid
for Døren, saa vi maa skynde os, alt, hvad vi kan, at op
drage og oplyse dem til at blive i det hele kloge og naadige
Herrer. Da nu Deres Majestæt nok veed, at en saadan
f o l k e l i g Opvækkelse og Oplysning var, hvad jeg for
gæves gennem mange Aar søgte at skaffe et Arnested i
S o r ø , saa maa det være mig kært, at Verdensbegivenheder
ne prædiker endnu højere om Nødvendigheden deraf, end
jeg kunde; men vist fristes jeg imellem til at tænke, at
det nu turde være f o r s i 1d e at begynde paa, hvad vi næppe
i Dag kan undvære. Dog, i denne som i alle Henseender
stoler jeg paa ham, som er baade meget bedre og meget
klogere end nogen af os, saa alt det gode, der er muligt,
bliver ogsaa nok virkeligt, om vi end finder det utroligt.«
Snart var imidlertid Grundtvig inde i Bevægelsen. Den
14. Marts talte han i den slesvigske Hjælpeforening om, at
det nu i Modsætning til den stille Tid efter 1815 var blevet
en bevæget Tid. Og i en bevæget Tid skal man tage sig i
Agt med, hvad man siger; thi da gaar Taleren som med Ild
mellem Krudttønder. Han maa da tale forsigtigt, og det vil
han nu gøre, da han skal tale om Danmarks Grænseskel,-
som nogle sætter ved Elben, andre ved Ejderen og atter
andre ved Kongeaaen. For ham gaar det danske Land ikke
længere, end man taler og vil blive ved at tale Dansk, alt-
saa til et Sted, — man veed ikke hvor — nede i Sønder
jylland. Men en anden Kendsgerning staar fast: den, at
Holsten hører til det tyske Forbund, Slesvig derimod ikke.
Holsten er altsaa statsretligt langt videre adskilt fra Slesvig
end fra Bajern og Wurtemberg. Vi maa derfor kunne og
kan derfor løse de Baand mellem Slesvig og Holsten, som
vi selv har knyttet, og hævde Danskens utabelige Ret i Sles
vig til i alle Maader at staa ved Siden af Tysken, saa Sles
vig virkelig faar halv dansk og halv tysk Retspleje, Skole
og Folkeraad.
Men uden Slesvigs Samtykke maa vi ikke gaa et Skridt
videre og ikke under noget som helst Paaskud lægge eller
smække det til Kongeriget; thi saa vilde man i Slesvig for
Rosendal: N. F. S. Grundtvig.