208 / 245
204
være mindste Tvivl underkastet. Det gøre han, uden hvem
vi slet intet kan gøre!
Hilsen fra os alle ved Deres Ven Grundtvig.«
Dette Brev fra Grundtvig krydsedes med et andet fra
Kierkegaard, hvormed han sendte Grundtvig alle Akter i
Sagen. Det ses heraf, at han haaber, at Ørsted, til hvem
han privat har henvendt sig, vil være Frihedens Støtte i
Kancelliet. I Grundtvigs Svar paa dette Brev bebrejder han
Kierkegaard, at denne tager Sagen for subjektivt, som en
Sag, der særlig angaar ham og hans Samvittighed, mens det
dog er hele Menighedens Sag. Kierkegaard svarer, at skønt
han ikke tør nægte, han maaske har tænkt for meget paa
sig selv alene, saa er der dog to Ting, han maa gøre op
mærksom paa: 1) At han udtrykkelig har afslaaet den Udvej,
Biskoppen har foreslaaet, at anmode en anden Præst om at
udføre Daaben. Og naar han ikke gør det, kan det jo ikke
undgaa nogen Embedsbroders Opmærksomhed, at han ved
sit Eksempel protesterer mod en saadan Daab. 2) Han føler
i Øjeblikket intet Kald til en mere almindelig Kamp mod det
falske i den hele statskirkelige Stilling. Hvis han faar Afslag
paa sin Bøn, kan der maaske blive et saadant; men faar han
Ja, kan man jo ikke nægte andre, hvad der er tilstaaet ham.
Biskop Mynster bragte denne Gang Sagen ud af Verden
paa en lempelig Maade, idet han formaaede Kapellan N. P.
Hansen i Sorø til at døbe Barnet.
Saa var der Stilhed indtil ved Nytaarstid 1845, da et
andet af Jens Jensens Børn var blevet saa gammelt, at dets
Daab ikke maatte udsættes længere. Kapellan Hansen var
ogsaa villig til paa Værgens Anmodning at døbe dette; men
da han kom til Pedersborg, var Moderen flygtet med Barnet
— ingen vidste hvorhen. Dette gjorde et saa stærkt Indtryk
paa Hansen, at han erklærede, han ikke kunde have meer
med Sagen at gøre.
Kierkegaard fik derefter gennem Provsten en Opfordring
til at erklære, om han vilde udføre Daaben, naar Barnet
blev skaffet til Veje, men sagde naturligvis Nej, hvad han
meddelte Grundtvig. Derpaa fik han et meget skarpt Paalæg
om øjeblikkelig at døbe Barnet eller søge sin Afsked; men han
vilde ingen af Delene, hvilket han ogsaa meddelte Grundt
vig med Tilføjende af, at han meget ønskede at vide, om
Ørsted havde deltaget i Kancelliets Beslutning, og med Ønske
om, at Grundtvig vilde meddele Kongen Kancelliets Bestem