205 / 245
201
tilsammentaget udgøre et saa mageløst Forbud mod al den
Tidshistorie, som var værd at læse, at Kancelliet vist selv
vilde forfærdes ved at se det i Kraft«. Og saa var der for
det femte kommet en splinterny Bestemmelse til i Udkastet,
der truer med Bøder fra 200 til 1000 Rigsdaler eller efter
Omstændighederne med Fængsel fra 2 Maaneder til et Aar,
enhver, der »søger at opvække Had og Forbitrelse mellem
de forskellige Statsdele eller de forskellige Samfundsklasser i
Staten«. En saadan Bestemmelse vilde jo til enhver Tid
være farlig, men i hine Dage, da Kampen imod Slesvig-
holstenerne, og da Bondevennernes Agitation var i fuld Gang,
maatte den gøre Forbitrelsen ulægelig, mens der ved virkelig
fri Forhandling om Spørgsmaalene kunde være Haab om
mindelig Overenskomst.
Grundtvig følger i sit Skrift Udkastet fra Paragraf til
Paragraf og slutter med indstændig at fraraade dets Vedtagel
se. Det blev da ogsaa henlagt, og paa Kongens p e r s o n l i g e
Foranledning udstedtes den 3. Juni 1846 en » P l a k a t om
n o g l e m i d l e r t i d i g e L e m p e l s e r i A n o r d n i n
g e r n e o m T r y k k e f r i h e d e n«. Her tillodes det Bla
dene under det sædvanlige Ansvar at optage politiske Medde
lelser, og tillodes, at Skrifter paa over 6 Ark kunde udgaa
uden Censur (før 24 Ark), og at Censuren for mindre Skrif
ter ikke maatte medtage mere end to Døgn. Endelig fastsattes
det, at intet beslaglagt Blad eller Skrift kunde sagsøges for sit
Indhold (Beslaglæggelsen var S traf nok), medens den paa
gældende Redaktør eller Forfatter frit kunde gaa til Domsto
lene.
Med denne Plakat var i Virkeligheden Brodden brudt af
Pressekampen; og medens Sagsanlæg, Beslaglæggelse og Bø
der havde forbitret Sindene, navnlig i Aarene 1842—44, blev
de nu sjældnere og sjældnere, saa med Hensyn til Pressens
Forhold var Kristian den Ottendes to sidste Regeringsaar en
rolig Tid.
Endnu var der et vigtigt Spørgsmaal oppe i disse Aar,
hvori en Del af de national-liberale kunde gaa sammen med
Grundtvig, nemlig Spørgsmaalet om T v a n g s d a a b af Bap
tisternes Børn. De egentlige Modstandere i en Kamp, der i
Fyrrerne stod herom, er Mynster og Grundtvig, skønt det
ser ud som en Kamp mellem Kancelliet og Præsten (siden
Biskop) P. Kr. Kierkegaard.