206 / 245
2 0 2
E fter Kristian den Ottendes Tronbestigelse havde Bap
tisterne indsendt forskellige Andragender til Kancelliet om
Trosfrihed for deres Sekt. Erklæringer herom indhentedes
fra Biskopperne, hvis overvejende Flertal bestemt fraraadede
at give en saadan almindelig Religionsfrihed, og heri var
Kancelliet enigt, men fandt det tvivlsomt, hvorledes Sagen
skulde ordnes for de Personers Vedkommende, der var gaaede
over til Baptismen, og navnlig, hvorvidt Baptisternes Børn
skulde have Lov til at forblive udøbte. Det mente f. Eks.
S t e m a n n og Ø r s t e d , mens B e n t z e n og H o l m indstil
lede, at Børnene burde døbes, og at der skulde beskikkes dem
en Værge, der havde at drage Omsorg herfor. L a n g e fra
raadede almindelige Forholdsregler. Kongen, der under denne
Sags Forhandling blev stærkt paavirket af Mynster, sluttede
sig til Bentzen og Holm, og den 27. December 1842 ud
stedtes en Plakat, der bestemmer, at hvis Forældrene ikke
inden en fastsat Tid lod deres Børn døbe, skulde der af Øv
righeden beskikkes Værger, der saa, hvad end Forældrene
sagde, skulde føre dem til Daab.
I Kraft af denne Plakat mødte i Begyndelsen af Aaret
1843 Gaardmand Jørgen Hansen af Pedersborg ved Sorø
som beskikket Værge for den baptistiske Indsidder Jens Jen
sens Barn hos Sognepræsten i Pedersborg, Lic. K i e r k e-
g a a r d og forlangte Barnet døbt. Kierkegaard, der ikke med
god Samvittighed kunde udføre denne Daab mod Forældrenes
Vilje, nægtede at udføre den og indsendte straks gennem Bi
skop Mynster en Ansøgning om Fritagelse derfor.
Biskoppen, der som Præst havde staaet i et venligt For
hold til Kierkegaards Fader og godt kendte Sønnen fra hans
Hjem, tilskrev ham straks efter et privat Brev, hvori han
udtaler, at Kierkegaards Andragende har bedrøvet ham langt
mere, end Kierkegaard aner, og beder ham indstændig endnu
en Gang at prøve sin Samvittighed uden forudfattet Mening.
Er Loven urigtig, falder Ansvaret paa dem, der har givet
den, men en gejstlig skal fremfor alt lyde Kongens Befalin
ger. Hvad Kierkegaard havde anført om Ordinationsløfte og
Præsteed, har ikke mindste Betydning. Sakramentet kan godt
forvaltes sømmeligt ved en tvungen Daab; andre end Foræl
drene kan godt svare Ja paa Barnets Vegne. Og med Hensyn
til Opdragelsen er Baptistbørnene ikke værre stillede end
aabenbare ryggesløse og ugudelige Forældres Børn. Han beder
til Gud, at hans Forestillinger maa finde Indgang hos Kierke-