203 / 245
199
Egenkærlighed og hadsk Misundelse, men kun i venligt
Fællesskab med ædel Kappelyst: F æ 11 e s a a n d e n, der maa
besjæle os, lige saa vel for, at hver Stamme kan udvikle sin
Ejendommelighed, som for at vore Avindsmænd altid kan
finde et kronet Hoved fast i Sadlen.
Grundtvig var ogsaa med ved Studentermødet i Kristiania
1851, og han deltog endnu i Mødet i København 1862. Og de
skandinaviske Kirkemøder i København 1857 og 1871 talte
ogsaa ham blandt de ivrigste og gladeste Deltagere.
Endnu paa et Omraade kunde Grundtvig arbejde sam
men med de national-liberale: I Kampen for P r e s s e f r i
h e d . Han mente vel, at Kongens Enevælde i Øjeblikket var
den bedste Regeringsform; men han hævdede med stor Styrke,
at Folket maatte have fuld Ytringsfrihed, og at ethvert Baand
paa den er fordærveligt. Den gældende Trykkelov (af 27.
September 1799) havde, siger han, nedslaaet Modet og af
brudt Oplysningsværket mere, end mange veed. Den kom
som falden fra Skyerne, og det varede længe, inden man i
Læseverdenen lagde Mærke til andet end Sædet paa Vand
og Brød, Tugthuset, Slaveriet, Landsforvisningen og Hen
rettelsen, hvormed der truedes for lidt »sort paa hvidt«,
som man dog af Erfaring vidste var noget, der hverken slog
Folk ihjel eller styrtede Troner, men noget, som selv det
godmodigste og elskeligste Menneske i et overilet Øjeblik
eller en ophidset Stemning fremfor alt i de letsindige Ung-
domsaar kunde lade slippe af Pennen uden mindste Tanke
om at gøre Ulykker. Disse Trusler og et Par afskrækkende
Eksempler (P. A. Heibergs og M. C. Bruns Landsforvisning)
og vel især de ældre Skribenters pludselige Tavshed eller
vemodige Klager og betænkelige Miner gjorde, at de unge
Skribenter, som jo maa vokse op i Læseverdenen, enten ude
blev eller vendte sig for det meste bort fra det virkelige og
nærværende Menneskeliv, især fra alt, hvad der kunde kaldes
politisk og republikansk eller i levende Forstand folkeligt,
saa var der ikke med det nye Aarhundrede opstaaet Digtere,
der dels af Naturen er Vovehalse i Ordets Kreds og dels i
Politiken den Gang betragtedes som uskyldige Børn, da vilde
aabenbart selv Navnet af en dansk Literatur i Slutningen af
Menneskealderen 1800—30 været forældet, men selv nu op-