204 / 245
200
livedes Dagsliteraturen mest ved Pennefejder om Navneværdi
og Kejserens Skæg og blev til sidst saa tom og øde, at »L æ s e-
f r u g t e r n e « og den indbyrdes Undervisnings » L æ s e t a
b e l l e r « var den danske Litteraturs ypperste Nyheder.
Disse Udtryk findes i hans »Forord« til en Afhandling
fra 1845, hvori han stærkt fraraadede Vedtagelsen af det
Udkast til en ny Trykkelov, som Regeringen i 1844 havde
forelagt Stænderforsamlingerne i Viborg og Roskilde. Kongen
havde udtalt som sin Hensigt hermed at hæve alle unød
vendige Indskrænkninger af Trykkefriheden og ved bestemte,
alvorlige Lovbestemmelser at sætte Skranke for dens Misbrug.
Men Grundtvig holder for, at i den Retning er Udkastet for
fejlet og værre end Forordningen af 27. September 1799.
For det første skulde alle Ugeskrifter og Dagblade gen
nem Politiet anmeldes i Kancelliet og stille en Kavtion af
2000 til 4000 Rigsdaler som Sikkerhed for Betalingen af
Bøder, hvad dog Forordningen af 1799 ik k e 'k en d e r noget
til. For det andet var Forordningens Paragraf om Fornær
melse mod fremmede Lande udvidet til at omfatte »bitre
og nedsættende Fremstillinger af en venskabelig Stats For
fatning eller de Forholdsregler, der følges af sammes Rege
ring«. »Altsaa,« siger Grundtvig, »kan ingen faa Lov til at
tale nedsættende f. Eks. om Frankrigs (parlamentariske) For
fatning, der jo er Danmarks (enevældige) fuldstændig mod
sat.« For det tredie vilde Ytringsfriheden med Hensyn til
indenlandske Forhold ogsaa blive stærkt indskrænket, hvis
Udkastet bliver til Lov. Det havde saaledes ombyttet Forord
ningens Udtryk »Regeringsform« med »Statsforfatning«, hvor
ved det hele var blevet usikkert. Regeringsformen: arvelig,
uindskrænket Monarki er nemlig en klar Sag, mens Statsfor
fatningen: Grundforholdet mellem den uindskrænkede Konge
og det fribaarne Folk er en meget dunkel Sag. Oprettelsen
af Folkeraadet er nemlig en Forandring eller Udvikling af
Statsforfatningen, men ikke af Regeringsformen. For det
fjerde fandt han Udkastets Forbud alt for strenge med Hen
syn til Fornærmelser mod a l l e dem, der efter Kongeloven
k u n d e komme til at arve den danske Trone. Hvor mange
det var, vidste ikke en Gang han, der dog havde befattet sig
en Del med de danske Kongers Slægtsregistre. Men »dette,
at ingen danske Skribent maatte i Blad eller Bog skrive fri
modig om nogen venskabelig Stat eller om nogen Prins, der
mulig kunde komme til at arve den danske Trone, vilde da