210 / 245
206
Martensen og hans Vaabendrager P a u l l i ------------- og havde
ikke Professor Clausen stridt mandelig ved min Side, var
Slaget vist blevet tabt.«
Konventets Andragende og en Samtale, Kongen havde
haft med Pastor E. T. Clausen i Boslunde, der nu var i
samme Stilling som Kierkegaard, fik Kristian den Ottende
til at overveje Sagen paa ny; og han fik Betænkeligheder ved
at drive den videre, saa meget mere, som Kancelliet var uenigt.
S t e m a n n, der havde været imod Tvangsdaabens Indførelse
men nu, da den var lovbefalet, fordrede Loven overholdt,
og B e n t z e n forlangte Kierkegaard tiltalt for Retten til
Embedsfortabelse; men dette fraraadede Ø r s t e d af al Magt
i en Betænkning, der er et af Sagens smukkeste Aktstykker,
og som vel ogsaa gjorde Udslaget. Man krænker, skrev han,
Baptisternes Samvittighedsfrihed og træder deres Ret over
deres Børn for nær. Stillingen er bleven uholdbar ved flere
Embedsmænds m isforstaaede Nidkærhed og ved de mange
vægtige Stemmer, der har rejst sig mod Tvangsdaaben. Man
giver Gendaab en anstødelig Sanktion, mere skadelig for
Folkets kristelige Tro, end om man lod Baptisterne have frit
Spil: dette er ham for forargeligt. Konventets Andragende
fortjener den højeste Opmærksomhed; thi Tvang er uforene
lig med Daabens Natur og Værdighed. Barnedaaben har kun
fornuftig og kristelig Betydning, naar det i det mindste ud
vortes kan antages, at den vil blive et Tilknytningspunkt
for Barnets Opdragelse i den kristelige Tro. Men ved Tvan
gen bliver det sandsynligvis blot bragt længere fra vor Kirke.
Kierkegaards Vægring er ikke fremgaaet af en subjektiv
Følelse, men af en velgrundet Overbevisning; og det er
vigtigt, at man ikke driver Sagen mod ham videre; thi hans
j u r i d i s k e Grunde er intet værd, og han maa dømmes til
Embedsfortabelse, hvis han bliver tiltalt.
Kongen saa af alt, at han maatte tage Plakaten af 27.
December tilbage, og for at dække sit Tilbagetog bestilte han
hos Dr. Rudelbach en kirkehistorisk Betænkning om Sagen,
som leveredes i Juni 1846. Den afhandler i 7 Afsnit paa
79 tætskrevne Sider Baptisternes Lære og Stilling i Staten.
Kancelliet tilstillede Mynster denne lærde Afhandling til Be
tænkning, og hans lange Erklæring derover er hvas, skarp
og klar. Men Kongen havde alt endt Sagen med en Reso
lution af 30. Januar af 1847, hvori han udtaler, at Rudel-
bachs Betænkning og Ørsteds Erklæring havde overbevist