242 / 245
238
om E fterm iddagen vild e han hvile lidt; hans Hustru kom da
ind, lagde et Tæppe til R ette om ham, ved hvilket han saa
m eg et m ildt paa hende. D erefter gik hun ud et Ø jeblik, og
da hun kom ind igen, var han død. »Han so v hen, som
S o l i H øst gaar ned.«
D en 5. S ep tem ber b lev L iget ført til F relsers Kirke paa
Kristianshavn, og der holdtes Sørgehøjtiden den 11. S ep tem
ber. Om trent F jerdedelen af Danmarks Præster havd e givet
Møde i deres Embedsdragt og faaiet Plads i K irkens Kor. Pro
fessor C lausen og Biskop Martensen saas i M idten a f den for
reste Række. Der var mødt Repræsentanter for Kongen, En
kedronningen og Kronprinsen og i Grunden for h e le Folket.
D en store Kirke var stuvend e fuld, og flere G ange saa m ange
var der udenfor.
M ange Taler b lev der holdt, og m ange Salm er blev
sungne. F. B o j s e n talte over E liesers Ord: »H old m ig ikke
tilbage; Herren har givet m ig Lykke til m in R ejse. Lad m ig
drage, at je g kan komm e til min H erre!« P. R ø r d a m holdt
en højst ejendomm elig T ale over Ordet om den kongelige
T jener i Kapem aum : »Og Manden troede det Ord, Jesus
sagde til ham .« H an gav en levend e Karakteristik a f Grundt
v ig s Liv og V irksomhed gennem Sæ tninger s o m : »Datter min,
lær dig til i Tide, syng som je g bort din S o rg og Kvide,
syng dig glad« — »Saa er vi a lle Kongebørn skønt fattige
og ringe« — »S aa vokser vi i H errens Fjed« — »Gæ lden er
betalt« — »Saa rejser vi til vort Fædreland.« P. A. F e n -
g e r talte om, at Grundtvig havde »stridt den gode Strid, fuld
kommen Løbet og bevaret Troen«. D erefter foretog han
Jordpaakastelsen; og et mægtigt Ligtog fu lgte K isten til Bane-
gaarden. U den for Vartov gjordes der Holdt, og der blev
sunget. Fra Banegaarden førtes L iget m ed Ekstratog til
Køge, fulgt a f 700 Mænd og Kvinder. Overalt, hvor Toget
kom frem , ringedes der med K irkeklokkerne, og A rbejdere
paa Markerne stand sede og blottede H ovedet, m en s Toget
kørte forbi.
Fra Køge gik L igtoget ud til det Gravsted ved Gam le
Køgegaard, som H ofjæ germ ester Carlsen havde ladet indrette
for sin Hustru, Clara, f. K om tesse Frijs. H er havde Grundt
vig, da han jordede sin anden Hustru, udtalt Ønsket om at
blive sted et til Jorde, og det sk ete nu. V ed Graven talte
først P rofessor F r. H a m m e r i c h om Grundtvig som en
Kampens, S yn ern es og Frem tidens Mand. D erefter bragte